Lolland-Falster Brandvæsen har fået nye køretøjer, som er klar til at rykke ud, når det brænder i Rødby og Nørre Alslev. Her er det Rødbys nye brandbiler. Foto: Lolland-Falster BrandvæsenLolland-Falster Brandvæsen
LOLLAND-FALSTER: På torsdagens høstparole i Lolland-Falster Brandvæsen fortalte borgmesteren i den ene af kommunerne, brandvæsnet dækker, Holger Schou Rasmussen (S) fra Lolland, at det, trods budgetmæssige udfordringer, er lykkedes at finde penge til en større udskiftning af brandvæsnets køretøjer.
- Der er tale om en større udskiftningsplan, som involverer både frivillig-stationerne, deltidsstationerne, ø-beredskaberne og Falck-stationerne, fortalte han i sin tale.
Tre nye køretøjer er allerede indkøbt af Falck efter aftale med Lolland-Falster Brandvæsen.
Falck har køretøjer og mandskab i en del af Lolland-Falster Brandvæsens dækningsområde.
Men det er Lolland-Falster Brandvæsen, som leder brand-indsatsen, uanset om det er med Falck-køretøjer eller egne brandkøretøjer.
Annonce
Stationerne i Rødby og Nørre Alslev har nu åbnet garageportene for de nye udrykningskøretøjer.
Køretøjer, som kører med i første udrykning skiftes normalt efter 20 år - og her stod køretøjer i henholdsvis Rødby og Nørre Alslev først for.
Nye brandbiler til Nørre Alslev og Rødby
Ny vandtankvogn i Rødby har 12.000 liter vand mod tidligere 8.000 liter.
Ny autosprøjte i Rødby har 4.800 liter vand mod tidligere 2.500 liter.
Den nye kabinetankvogn i Nørre Alslev har 8.500 liter vand mod tidligere 8.000 liter.
Kilde: Lolland-Falster Brandvæsen
Er røde men grønne
Udskiftningen skal ikke kun understøtte løsningen af de nye fremtidige udfordringer, brandvæsnet kommer ud for.
- Den skal også understøtte den kontinuerlige og målrettede indsats i forhold til arbejdsmiljø og en grønnere profil, forklarede borgmesteren.
De nye køretøjer er mere klimavenlige end de gamle og lever op til nye standarder for køretøjets udslip.
Samtidig kan de transportere en større mængde vand, så brandfolkene nemmere kan slukke flere brande, uden at der skal lægges lange slangeveje ud til brandhaner eller transporteres yderligere vand til slukningsstedet.
Bedre arbejdsforhold
For brandfolkene bliver det samtidig en væsentlig forbedring, skriver Lolland-Falster Brandvæsen i beskrivelsen af de nye køretøjer, som har mere plads til at tage udstyr på under kørsel.
"Samtidig kan brandfolkene arbejde mere sikkert, da eksempelvis brandslangerne er placeret længere nede, så de ikke skal løftes så langt ned. Stigerne er også nemmere at få ned fra taget", skriver brandvæsnet i en pressemeddelelse.
Annonce
Brandslangerne er placeret bedre, så de er nemmere at få fat i, når der er brand, og det skal gå stærkt. Foto: Lolland-Falster Brandvæsen. Lolland-Falster Brandvæsen
Vandkanonen på den nye tankvogn kan desuden styres inde fra førerhuset, så brandmændene får bedre arbejdsforhold, når opgaverne skal løses.
De gamle køretøjer kommer nu til at indgå i beredskabets niveau 2, som bemandes af frivillige brandfolk under ekstra store brande.
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik