Nu er den endelig åben: - Vi har skabt et kryds, hvor trafiksikkerheden er i højsædet
Nu er rundkørslen helt åben for trafik. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Fredag kunne den nye rundkørsel ved Gaabensevej og Skovalleen i Nykøbing endelig åbne.
Som Folketidende forleden kunne fortælle, ville den nye rundkørsel ved Gaabensevej og Skovalleen i Nykøbing åbne for trafik fredag den 20. december.
Nu er den endelig åben for trafik godt et halvt år efter, anlægningen af rundkørslen blev igangsat tilbage i juni måned.
Længere nordpå skal der også anlægges et nyt lyskryds i krydset ved Nykøbingvej og Eskilstrup Vestergade få hundrede meter fra motorvejsafkørslen ved Eskilstrup.
Begge de nye initiativer skal sikre en mere glidende trafik og reducere antallet af uheld og farlige situationer på strækningen.
- Det er et kryds og en strækning, der dagligt håndterer mange trafikanter, og derfor er vi nu også glade for, at vi, med den nye rundkørsel, har fået skabt et kryds, hvor trafiksikkerheden er i højsædet, og hvor der er god plads til bilisterne, fortæller Neal David McMullan, projektleder i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.
Det lyder videre, at det bliver Gorm Hansen A/S, som har været entreprenør på ombygningen, der lægger det sidste tynde lag asfalt på i rundkørslen til foråret.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker