De få millimeter regn, der faldt over Lolland-Falster forrige weekend, rakte ganske rigtigt kun til at kølne temperamenterne lidt.
Nu er temperamenterne igen på vej op i det røde felt, helt ligesom farven på temperaturkortene, der lige nu lover endnu mere sol, vind - og tørvejr. Men markerne har brug for vand. Snart.
- For hver dag, der går, øges bekymringen selvfølgelig, konstaterer planteavlskonsulent Ole Hansen, Dansk Landbrugs Sydhavsøerne.
Han har de seneste dage været på besigtigelse flere steder i landsdelen.
- Den gode melding først: Roerne trives fint og udvikler sig godt. Men ser vi på andre afgrøder, er der klart problemer. I frøgræsset er det sådan, at der uden tvivl er tørkeskader. Det rammer frøsætningen og dermed udbyttet. Det koster for hver dag uden regn, fastslår Ole Hansen.
Også kornet tørster voldsomt efter vand.
- På de bedste jorder går det nok lidt endnu. Men situationen spidser til, og der er bestemt grund til bekymring, konstaterer han.
Det er meget lidt, den enkelte landmand kan gøre i tørkesituationen. Men man kan gøre en indsats for at minimere de økonomiske tab ved at sætte rigtigt ind: Det betyder eksempelvis, at man ikke skal bruge store ressourcer på bekæmpelse af svamepangreb, som der ikke er udsigt til.
- Til gengæld skal man i en vejrsituation som denne være meget opmærksom på skadedyr. Når det er tørt, er det blandt andet uhyre vigtigt at bekæmpe lus, som jo suger væske fra planten. Det er alvorligt, når planten i forvejen er tørkestresset, påpeger Ole Hansen.
Hans Gandrup
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned