Nu er skilt fra pylon ved Burger King helt væk
Her er masten, hvorfra Burger King-reklamen nu er blevet fjernet. Skiltet er gemt væk og skal måske bruges, hvis erhvervsområdet bliver udbygget. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kommunen har fulgt afgørelse fra nævn.
NØRRE ALSLEV Der er ikke længere to, men kun et højt reklameskilt, som viser vej til Burger King-restauranten ved afkørsel 43 i Nørre Alslev.
Skiltet, der var placeret på den højeste af de to master ved restauranten, blev fjernet i sidste uge.
Nu står kun den høje mast bag bygningen tilbage. Skiltet med reklamen er blevet gemt væk, måske til bedre tider.
Uenige parter
Reklameskiltet er blevet fjernet efter en afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Nævnet bestemte 5. februar i år, at skiltet på den højeste pylon ved restauranten skulle fjernes.
I nævnet fandt man, at det var stillet op i et naturområde, hvor det ikke hørte hjemme. Desuden slog man fast, at der kun var givet tilladelse til at rejse en enkelt og lavere pylon.
Det har Guldborgsund Kommune, der i sin tid gav tilladelse til reklamepylonerne, været uenig i.
Fra kommunens side har man ment, at der er tale om et erhvervsområde, hvor sådanne høje skilte gerne må stå.
I øjeblikket er der kun få firmaer i området. Hvis der med tiden kommer flere, så kan det komme på tale at sætte skiltet op igen, har direktør Ole Jacobsen fra kommunen sagt til Folketidende.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker