Nu er stærekassen tændt
Så er det slut med at køre for hurtigt på den nordlige strækning af Gaabensevej. Stærekassen er nu i brug. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Stationær fartmåling i funktion.
STUBBERUP Vejdirektoratet og Rigspolitiet er nu klar til at tænde for de første ATK-standere, populært kaldt stærekasser, som i de seneste måneder er blevet opsat forskellige steder i landet. Stærekassen på Gaabensevej blev sat i funktion i går tirsdag. Det betyder, at de nu kan begynde at blitze, når bilisterne kører forbi dem med for høj fart.
- Jeg har store forventninger til, at stærekasserne vil være med til at øge trafiksikkerheden på de strækninger, hvor risikoen for ulykker er stor. Udenlandske erfaringer viser nemlig, at kombinationen af stationære og mobile fartkontroller er en rigtig god måde at få bilisterne til at holde fartgrænserne og derved forbedre trafiksikkerheden, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
På 11 lokationer i hele landet opsættes der i alt 20 stærekasser. Stærekassen på Måløv Byvej i Ballerup var den første, der blev sat op i juni, og den er siden blevet testet sammen med politiets it-systemer.
Stærekasserne er dog blevet mødt med uvilje flere steder. I begyndelsen af oktober blev en stærekasse i Albertslund smadret, og også stærekasser i Aarhus, ved Måløv og på Mors er blevet udsat for hærværk, inden de kunne tages i brug. msp
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker