Nu får regattaen både SUP og lokale varer til søs
Sidste års rekordbesøg på Nysteds Hajkutter Festival & Regatta hang ikke mindst sammen med et besøg af det russiske skib "Shtandart", som er kopi af Czar Peter Den Stores skib. Nu venter flere nye tiltag denne sommer. Foto: Arkiv
Arkiv
Foreningen Nysted Hajkutter Regatta fik grønt lys til driftsstøtte på 75.000 kroner og er klar med nye tiltag efter sidste års rekordbesøg
NYSTED Foreningen Nysted Hajkutter Regatta søgte og fik tidligere på ugen grønt lys til 75.000 kroner af Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg som driftsstøtte til den 12. udgave af Hajkutter Festival & Regatta.
Den afvikles i Nysted 1. til 4. august med afsejling og regatta 5. august. Det bliver med nye tiltag.
- Af nye ting tænker vi at lave en opvisning/konkurrence på Nysted Nor med Stand Up Paddle (SUP), hvilket vil passe fantastisk til noret. Vi vil også lave en tur for skippere og besætninger med bus, hvor vi vil fortælle de gode historier om Guldborgsund samt historien om skibsbygmester E.C. Benzon, som er far til hajkutteren, lyder det fra formand Helle Levisen i ansøgningsmaterialet.
Med bevaringsværdigt skib
Et andet ønske fra de frivillige kræfter er at fragte lokale varer med et bevaringsværdigt sejlskib fra Nysted til Rostock.
Eventuelt tilsat arrangementer i både Nysted og Rostock, hvor man laster og losser lokale produkter inklusive smagsprøver i begge havne.
Strategien i 2020 er i øvrigt stadig at bevare fokus på de gamle bevaringsværdige sejlskibe, det maritime miljø omkring Nysted Havn samt det unikke samarbejde om Regattaen med Hanse Sail Rostock.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned