Østre skole fungerer som transitcenter for 300 flygtninge fra Ukraine. Behovet har dog vist sig at være et andet, så nu bliver nogle af pladserne gjort mere permanente. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Busser med flygtninge har kørt til andre kommuner, fordi flygtninge kun kunne være på transitcentret i Nykøbing i 48 timer. Nu skal mere permanente løsninger i spil.
GULDBORGSUND: Når flygtninge fra det krigshærgede Ukraine sætter kursen mod Danmark, er det blandt med de såkaldte Blue Yellow Buses. Koordineringen fra Polen til Danmark står Nina Olczak, der er bosat i Gedser og arbejder for Ukraine to Denmark, for. Hun taler nemlig flydende polsk. Men busserne har hidtil kørt igennem Gudborgsund Kommune, direkte til Sandholm-lejren eller til kommuner, hvor flygtninge har mulighed for at blive længere end 48 timer på et transitcenter.
- Guldborgsund Kommune har ikke det tilbud, der er brug for. I Sandholm får de deres eget værelse og må blive på stedet, indtil kommunen finder en bedre løsning. Der er desuden sygeplejerske og psykologhjælp. Det giver bedre mening end at køre dem til et transitcenter, hvor de kun kan være i 48 timer. Der er brug for mere tålmodighed, erfaring med at arbejde med flygtninge og bedre koordinering, siger Nina Olczak.
Der er brug for mere tålmodighed, erfaring med at arbejde med flygtninge og bedre koordinering,
Nina Olczak, frivillig
50 permanente
Det er Guldborgsund Kommune, der har bedt Dansk Folkehjælp om at hjælpe dem med at løse opgaven. Kommunaldirektør Søren Bonde forklarer, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bad kommunen stille et transitcenter til rådighed med 300 pladser.
-Det vurderede man, der var behov for på det tidspunkt. Men flygtningene kommer ikke i store ryk. Derfor omkonverterer vi 50 af 300 pladser til mere permanente pladser, lyder det.
Annonce
De 48 timer, flygtninge hidtil har haft på et transitcenter, er også faldet Per Skov Mortensen fra Skelby for brystet. Han har været frivillig der og havde forventet mere.
- Jeg troede, Dansk Folkehjælp var professionelle. At de som minimum kunne give flygtninge et velkomstbrev og hjælpe dem til at udfylde de rigtige formularer, så de kan blive her på de særlige vilkår, ukrainerne har fået.
Den opfattelse er han ikke ene om. Det forklarer Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp, og understreger, at organisationen er drevet af frivillige kræfter med hjertet på rette sted og ikke professionelle eller krisepsykologer.
- Vi har en procedure for at tage imod, informere om stedet, de er kommet til, en varm seng, legefaciliteter for børn, mad, bad og et toilet. Det er helt basale ting. Vi har udarbejdet noget information, der er oversat til ukrainsk, men det er ikke os, der skal hjælpe med at søge opholdstilladelse. Det håndteres af fem centre landet over.
Det er ikke os, der skal hjælpe med at søge opholdstilladelse. Det håndteres af fem centre landet over.
Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp
1.300 asylansøgere
Når de 48 timer på transitcentret er gået, har anbefalingen hidtil været at søge asyl.
- Det er på opfordring fra staten, at vi råder til at søge asyl. Set med vores øjne er det med til at sikre, at alle behandles ens og får lige adgang til ydelser, siger Søren Bonde.
Han fortæller, at myndighedernes seneste udmelding om, at Danmark måske skal modtage 100.000 flygtninge også får Guldborgsund Kommune til at se på permanente løsninger på længere sigt.
- Fastholder man fordelingsnøglen, som den er nu, forventer vi, at vi skal tage imod 1.300 ukrainere. Det højeste antal flygtninge, vi senest har modtaget, var 300 syrere.
Tal på Særloven
Udlændingestyrelsen har pr. 30. marts opgjort situationen vedrørende ukrainere, der har søgt asyl efter den nye særlov. Der kan forekomme efterregistreringer.
I hele Danmark har 13.092 søgt asyl efter særloven. 1.058 har fået opholdstilladelse og 7 af disse er visiteret til boligplacering i Guldborgsund Kommune. 4 er i Lolland, 14 i Vordingborg og 25 i Næstved Kommune.
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole