- Vi er altså hverken syge eller ved at blive skilt! Vi får mange spørgsmål fra søde, nysgerrige mennesker, som lige skal høre, hvorfor vi vælger at stoppe, men jeg lover, det ikke har noget med vores personlige liv at gøre, forklarer Mark Holm Elsner, der sammen med Chris Holm Elsner har drevet Gedser Røgeri gennem de sidste par år.
Det er lidt med blandede følelser, parret taler om sidste åbningsdag - 24. juli. For der er både noget at se frem til og noget, de vil savne.
- Det bliver lidt mærkeligt ikke at skulle herned og i gang hver morgen, synes jeg. Vi kan jo vældig godt lide arbejdet og dét, vi har fået opbygget her. Men det der med at kunne holde ferie, det bliver måske meget rart, forklarer Chris Holm Elsner.
Det bliver lidt mærkeligt ikke at skulle herned og i gang hver morgen, synes jeg. Vi kan jo vældig godt lide arbejdet og dét, vi har fået opbygget her. Men det der med at kunne holde ferie, det bliver måske meget rart.
Chris Holm Elsner
- Vi har vel en enkelt fridag, hvor vi begge to har fri, én dag hver anden måned, sådan cirka, og her skal der jo også bestilles varer hjem, laves regnskaber og den slags, så en hel fridag kan det ikke rigtig kaldes, fortsætter han.
- Ja, vi arbejder vel 80 timer om ugen her i højsæsonen - altså hver. Hvis det kan gøre det, tilslutter Mark sig.
Annonce
Med nye "almindelige" jobs får Mark og Chris mere fritid, end de har som forpagtere af Gedser Røgeri. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Næsten på deltid
Men nu er parrets tid på Gedser Røgeri ved at rinde ud. Årsagen til den konkrete beslutning holder de lidt tæt til kroppen, men de understreger, at der hverken er uvenskab med udlejer, personlige problemer eller noget som helst andet, der ligge til grund for beslutningen.
Nu skal de begge tilbage til lidt mere gængse arbejdspladser. Mark går fra deltid til fuldtid i sin stilling, og Chris har også fundet et job, der giver nogen mere overskuelige arbejdstider.
- 37 timer er jo det, vi nærmest kan kalde halve fridage, som vi arbejder lige nu! Det bliver nok meget rart faktisk at kunne slukke telefonen og have fri, når man har fri, holde weekend og slappe lidt af - selvom det er vemodigt at sige farvel til alle de gode ting, der følger med at have sit eget, siger Chris Holm Elsner.
Ikke en fejring
I lokalområdet spørger mange, om der bliver afholdt noget i anledning af den sidste åbningsdag. Men det afviser Mark ganske kategorisk:
- Det er ikke en fejring. Vi er bestemt ikke glade for, at vi har valgt at lukke! Så vi vender vist bare skiltet om, og så er der ikke mere i dét. Hvis man vil komme forbi og hilse på, så skal man være hjerteligt velkommen, vi har åben tirsdag til søndag de sidste uger, inden vi lukker helt.
Det er vemodigt at lukke røgeriet, så der bliver ingen fejring. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Forbliver lokale
Chris og Mark bevarer dog den lokale tilknytning. De har stadig sommerhus ved Gedesby, og de kommer stadig til at bruge en del tid i Gedser, hvor de har fået mange gode venner
Seneste artikler
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole