NYKØBING: Der er gode nyheder til de mange badeglade nykøbingensere, der har været nødt til at køre mod andre dele af Falster for at få et dyb i vandet.
Badebroen i Nykøbing er nemlig under etablering.
Arbejdet begyndte tirsdag, og går alt som håbet, kan der bades fra broen i slutningen af juni, oplyser projektleder Peter Kapicynski fra Guldborgsund Kommune.
Broen bliver en helårs-badebro på 120 meter, som ligger ud for Tromnæsvej i den nordlige del af Nykøbing ved Strandboulevarden.
Her bliver adgang for kørestolsbrugere, og der kommer badetrapper op både for enden af broen og halvvejs ude.
Annonce
Kommunen sørger også for, at badegæster kan opbevare tøj og håndklæde i trækasser på broen.
Broen har været i offentlig høring, men ikke én eneste klage er modtaget, forklarer projektlederen.
Han møder kun opbakning, og det ses også på Facebook, hvor kommunen høster masser af positive tilkendegivelser. Også fra Marielyst, hvorfra man gerne henviser vinterbadere til Nykøbing.
Guldborgsund Kommune oplyser desuden, at man skal sørge for at tisse af hjemmefra, da der ikke vil blive opstillet toiletter.
I løbet af juni arbejder virksomheden NBC Marine på at etablere broen ud for Tromnæsvej ved Strandboulevarden i Nykøbing. Foto: Susanne LoseSusanne Lose
Der etableres kasser til tøj og ejendele ved broen - udseendet er inspireret af badebroen ved Stubbekøbing. Foto: Susanne LoseSusanne Lose
Broen har været længe ventet hos både lokale og turister, lyder det fra Nykøbing Falster Turistforening. Foto: Susanne LoseSusanne Lose
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde