Skråt overfor den gamle købmandshandel i Alstrup på Falster bor Bjarne Brøgger. Det har han gjort i over tredive år nu.
Og han mindes, hvordan Alstrup Købmandshandel var stedet, hvor det lille samfund samledes, og hvor de fik alle deres lokale oplysninger.
- Alle mødtes i købmanden. Den holdt os sammen. Nu har man mistet overblikket over, hvem der bor i byen, siger Bjarne Brøgger.
Tirsdag var sidste gang han fik det grønne skilt med teksten Alstrup Købmandshandel at se. En gravemaskine sørgede for, at den gamle købmandsforretning endeligt blev fortid i den lille landsby.
- Dybt sørgeligt
Annonce
Det er mange år siden, at købmanden lukkede. Og med lukningen forsvandt også "en folkesjæl i den lille landsby," som Bjarne Brøgger siger.
Artiklen fortsætter efter videoen af gravemaskinen i aktion...
Et sted, hvor der blev handlet, samlet penge ind til en fælles gave til konfirmander, hvor alt, hvad der skete i den lille by, blev vendt og drejet, mens dagligvarer røg ned i kurven.
Dens farvel var ifølge Bjarne Brøgger "dybt sørgeligt" for byen.
- Den brændte for et par år siden og har bare stået tom siden da. Det er vemodigt, at den nu rives ned, men det er også dejligt, at den forsvinder, siger Bjarne Brøgger.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Tirsdag blev den gamle købmandshandel i Alstrup på Falster revet ned. Foto: Bjarne BrøggerBjarne Brøgger
- Det har ikke været sjovt at se på den. Vi håbede, at den ville blive revet ned. Man blev dårlig hver gang, man så den, fordi der kun stod en tom skal tilbage. Jeg håber, det bliver jævnet, og der bliver slået noget græs, så det bliver et pænt og ordentligt område, siger Bjarne Brøgger.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned