Annonce
Guldborgsund

Nu skyder teltene op: Dølle-formand frygter én ting

Der er faldet rigtig meget regn de seneste måneder, og selvom markedspladsen på Dølle egentlig ikke er så våd, som man måske kunne frygte, så behøver der ikke falde meget mere regn de næste par uger, hvis det står til markedsformand Per Hansen. Billedet her er fra et tidligere marked. Arkivfoto: Claus Hansen
Om to og en halv uge går det løs på markedspladsen i Døllefjelde. Forberedelserne begynder nu for alvor til et marked, der bliver det første uden storebededag.

Det bliver historisk, når årets Dølle (tidligere Døllefjelde-Musse Marked, red.) om blot to og en halv uge åbner for gæsterne. For første gang nogensinde skal markedet ikke holdes i storebededagsferien, og for første gang nogensinde er Døllefjelde-Musse streget fra navnet, så markedet blot hedder det, som lokalbefolkningen har kaldt det i årevis: Dølle.

Forberedelserne begyndte så småt i weekenden, og de næste par uger går det for alvor stærkt med at forvandle boldbanerne ved Døllefjelde til en markedsplads.

- Vi begynder at slå teltene op i dag (mandag, red.). Selvom vi har fået rigtig meget regn de seneste måneder, så er pladsen faktisk fin. Vi har også fået drænet den bedre de seneste år, og det har hjulpet. Men vi frygter lidt, hvis der kommer en masse vand de næste par uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et par regnbyger hist og her er ikke noget problem, men massiv dagsregn er vi ikke så glade for fra nu af. Så det er vigtigt at komme i gang så tidligt som muligt, så vi eventuelt kan tåle at ligge stille en dag, hvis der kommer meget regn, forklarer markedsformand Per Hansen og tilføjer:

- Vi skal også bruge lidt stille vejr, når vi rejser teltene, så lige her i opbygningsfasen er vejret ret væsentligt, og derfor er det også noget, der godt kan give nogle bekymringer. Når først vi har fået det hele ind på pladsen, er det nemmere at navigere i.

Fuldt program trods manglende bededag

2024-udgaven af markedet bliver altså den første uden storebededag, der som bekendt blev afskaffet af regeringen sidste år.

Alligevel har markedsledelsen valgt at køre med et "fuldt" marked ligesom de øvrige år, hvilket vil sige, at man holder åbent hele fredagen, selvom den ikke længere er en helligdag.

Udpluk af programmet for Dølle 2024:

Torsdag 2. maj:

18:00 Dølle åbner.

18:00 – 00:00 Tivoliland holder åbent - og er også på pladsen de øvrige dage som vanligt.

20:00 Harske Hubbi spiller i Festteltet.

20:00 Gobs spiller i Markedsteltet.

22:00 Cartoons spiller i Festteltet

22:45 Ude af kontrol spiller i Markedsteltet.

Fredag 3. maj:

10:00 Dølle åbner.

10:00–18:00 Oplev Scandinavian Owl Center og uglernes forunderlige verden på Markedspladsen i Område Grøn.

16:00 Kæmpe gospelkoncert i Markedsteltet.

19:00 Oplev Søs Fenger i Markedsteltet.

21:00 Koncert med Michelsen og Bramsen i Markedsteltet.

22:00 Fede Finn & Funny Boyz i Festteltet.

01:00 Faustix spiller i Markedsteltet.

Lørdag 4. maj:

09:00 Dølle åbner.

12:00–16:00 Danmarks største damefrokost i Markedsteltet, adgang kræver billet (udsolgt).

13:00–16:00 Herrefrokost afholdes i Festteltet, adgang kræver billet.

14:00 Sakskøbing Tambourkorps spiller på Markedspladsen.

17:00 Keld og Hilda spiller i Festteltet.

19:00 Daze optræder i Markedsteltet.

20:00 Dr. Bombay spiller i Markedsteltet.

22:00 Branco spiller koncert i Markedsteltet.

Søndag 5. maj:

09:00 Dølle åbner.

11.00 Børneunderholdning i Festteltet med Spørg Kristian Show fra Ramasjang.

13.00 Oplev ildshow med Andreas Breilev på Markedspladsen.

13:00–14:00 Comedy i Festteltet, oplev Torben Chris, Daniel Blak og Mikkel Heiberg.

14.00 Queen of Denmark spiller i Markedsteltet.

18:00 Dølle lukker for i år.

Ovenstående er kun et udpluk af programmet. Se hele programmet på Dølles hjemmeside.

Kilde: Dølles hjemmeside, doelle.dk

- Men vi starter lidt senere med underholdningen om fredagen, og vi forventer heller ikke samme tilstrømning af gæster fra morgenstunden af, som der plejer at være om fredagen. Til gengæld har vi tilpasset programmet særligt om søndagen til at imødekomme nogle af de gæster, der ikke har mulighed for at komme om fredagen.

- Blandt andet har vi standup med tre komikere om søndagen, og der bliver også noget andet musik i Markedsteltet om søndagen, end der plejer. Så vi kører søndagen i stilling til også at være en væsentlig dag for gæsterne i forhold til underholdningsdelen, fortæller Per Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Torsdag går det løs

Markedet åbner traditionen tro torsdag aften, og her er det som vanligt musikken, der er i fokus. Her kan man blandt andre opleve Harske Hubbi, Cartoons og Ude af kontrol.

Lørdagen bliver også, som man kender den - ikke mindst med damefrokost og herrefrokost. Og mens damefrokosten naturligvis for længst er udsolgt, er der stadig ledige billetter til herrefrokosten i Festteltet.

- Samlet set tror vi på et marked med nogenlunde samme antal gæster, som vi plejer, men med en lidt anderledes fordeling i forhold til, hvornår de besøger os. Vi forventer også, at folk bruger nogenlunde ligeså mange penge hos os, som de plejer, slutter Per Hansen.

Årets Dølle åbner torsdag 2. maj klokken 18, og søndag 5. maj klokken 18 er det slut for i år. Efter storebededags afskaffelse ligger Dølle fremover fast den første weekend i maj måned.

  • Der er faldet rigtig meget regn de seneste måneder, og selvom markedspladsen på Dølle egentlig ikke er så våd, som man måske kunne frygte, så behøver der ikke falde meget mere regn de næste par uger, hvis det står til markedsformand Per Hansen. Billedet her er fra et tidligere marked. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Ikke set i tusind år: Pludselig dukkede den op ved børnehave

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ikke set i tusind år: Pludselig dukkede den op ved børnehave

Maribo

Kristinas frirum: - Her betyder det ingenting, om du er direktørfrue, eller du ikke har et arbejde

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

112

Biologisk far til afdød pige: - Det virker meningsløst

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

112

Efterlyst for voldsom forbrydelse: Anholdt ved færgen

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Annonce
Annonce
112

Den ene blev kørt på sygehuset - den anden på politistationen

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Anne Marie og Victors drøm er brast: Det er med blødende hjerter

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder