Ny bydel får flere boliger og er kommet tættere på
Den nye Schiller-bydel kan få flere beboere end hidtil antaget, efter plan er tilpasset. Grønne områder bevares dog. Foto: Kant Arkitekter/Guldborgsund Kommune
Kant Arkitekter/Guldborgsund Kommune
Økonomi bag nyt kvarter blev godkendt i byråd, der glæder sig over planerne.
GULDBORGSUND I arbejdet forud for anlæggelsen af det nye Schillerkvarter i Nykøbing er der fundet plads til 10 ekstra boliger.
Delen med almene boliger bliver derfor på 110 og ikke som hidtil planlagt 100 familieboliger.
Det blev fremlagt på Guldborgsund Kommunes byrådsmøde torsdag aften, hvor der også blev sagt god for økonomien i form af lån og garanti til Boligselskabet Fjordparkens kommende byggeri.
Og den udvidelse glæder Jens Erik Boesen (G).
- Og jeg har forstået, at de grønne områder, og hvad der ellers bliver i området, de bibeholdes, således at med det overordnede indtryk, der er lagt op til på Schillergrunden - det være sig det, de går i gang med nu, men også det efterfølgende med de private investeringer derude - fastholder vi en attraktiv ny grøn bydel i vores kommune, sagde han på mødet.
Her gav han desuden udtryk for, at han håbede, at man på et overophedet bygge- og anlægsområde kan få priser hjem, så man kan holde sig indenfor rammebeløbet i anlæggelsen af den nye bydel.
Simon Hansen (S) roste på ny projektet og de lokale almene boligselskaber og håbede, at private investorer ville se "åbenbaringen" i projektet og ligeledes lege med i at skabe det nye kvarter.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie