Arbejdet på byggeriet af den kommende Storstrømsbro medfører igen spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S). Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Folketingsmedlem vil vide besked om bygherreansvar.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
NORDFALSTER Der er nu nye spørgsmål om byggeriet af den nye Storstrømsbro fra Enhedslisten.
For nyligt havde et af partiets folketingsmedlemmer, Christian Juhl, kaldt to ministre i samråd. Her spurgte han ind til arbejdsmiljøet. Nu fortsætter han med nye spørgsmål om byggeriet, blandt andet om bygherrens ansvar for forholdene på det store byggeri.
- Her ser vi igen et eksempel på, at bygherrer ikke tager ansvar for arbejdernes sikkerhed og sundhed. Eller for at sikre, at der er ordnede forhold, hvad angår overenskomster om løn og arbejdsforhold, siger han i begrundelsen for sine spørgsmål.
Christian Juhl (EL) fortsætter med at stille spørgsmål om brobyggeriet. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Generelt problem
Christian Juhl mener, at disse problemer især ses på store byggerier som for eksempel Storstrømsbroen.
Annonce
- Vi ser gang på gang, at store offentligt finansierede byggerier udføres af udenlandske selskaber, som bruger indlejet arbejdskraft og mange underentreprenører. Det giver kaos, og bygherren vasker hænder, mener folketingsmanden.
Christian Juhl mener, at påbud alene gives til danske, men ikke til udenlandske virksomheder.
Det er det, som hans mange spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) især går på.
Spørger om påbud
Christian Juhl vil gerne vide, hvor mange påbud Arbejdstilsynet har sendt til forskellige bygherrer i de seneste 10 år.
Han efterlyser også svar på, hvor mange bygherrer der er blevet indstillet til straf for overtrædelser af lovgivningen.
- Har ministeren nogen intentioner om at stramme lovgivningen om bygherreansvar, spørger han også.
En række af spørgsmålene til ministeren går specifikt på Storstrømsbroen.
- Hvor mange påbud har Arbejdstilsynet givet til det projekt? Og hvordan er påbuddene fordelt mellem danske og udenlandske virksomheder, spørger Christian Juhl.
Han vil også gerne vide, hvor mange af påbuddene er sendt direkte til bygherren, som i dette tilfælde er statens Vejdirektorat.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker