Caryn Koepp har tidligere drevet café og risteri i Namibia. Nu prøver hun kræfter med det på den tidligere sukkerfabrik i Sakskøbing. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Mange vil allerede kende Caryn og kaffemærket Ubuntu, men for første gang får de nu lejlighed til at nyde hendes kaffe, brød og søde sager i baristaens egen café.
SAKSKØBING: Der er forskel på smagsløg. På verdensplan og i lille Danmark. Og for Caryn Koepp, der står bag kaffemærket Ubuntu, er det vigtigste at riste og brygge en kaffe, som de lokale efterspørger.
- Det er lidt ligesom kunst eller vin. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert. Når det kommer til kaffe, skal man bare lade sine smagsløg bestemme, siger hun, der lørdag slog dørene op til sin nye café på Sukkerfabrikken i Sakskøbing.
Et populært tiltag på dagen, hvor der efter et par timer havde været mange forbi. Hvor mange havde de ikke haft tid til at gøre op, men i hvert fald flere end 60.
Det er lidt ligesom kunst eller vin. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert.
Caryn Koepp, indehaver Ubuntu
Man skal være forsigtig med at generalisere, for smag er som bekendt individuel, men når det er vigtigt at have den rigtige vare på hylden, hvad er det så, Caryn Koepp sigter efter med sin lokalt ristede kaffe?
- Det er især en kaffe, som har toner af nødder og chokolade, knap så frugtrig. Kaffe fra Columbia er ret populært.
Annonce
Tættere på gaden
Mange vil allerede kende Caryn og kaffemærket Ubuntu, som også forhandles i hendes webshop. Men for første gang får de nu lejlighed til at nyde hendes kaffe, brød og søde sager i baristaens egen café.
Hidtil har risteriet haft til huse i en anden del af den gamle sukkerfabrik, hvorfra solgte hun takeaway-kaffe. Det fik hun opbygget en trofast kundekreds til - og nu åbner caféen i en del af Sakskøbing, som folk ikke automatisk passerer.
- Jeg er trods alt tættere på gaden nu, og flere kender til min kaffe, efter jeg kørte rundt på Lolland-Falster med min kaffevogn sidste sommer, siger den foretagsomme kvinde og tager imod en tom kop fra en kunde.
- Tak for kaffe, det smagte virkelig godt, siger han.
Den nye café er som hovedregel åben torsdag til søndag fra klokken 10 til klokken 16. I uge 7 er den åben hele ugen, og den sidste uge af februar er der helt lukket.
Det blev en velbesøgt åbningsdag i byens nye café. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Caryn Koepp trækker på erfaring fra Namibia. En baggrund, som Café Ubuntu også bærer præg af. Foto: Anne Katrine Petersen Anne Katrine Petersen
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker