Ny hoteldirektør er fundet
Der er reception for Anette Navne (billedet), nu tidligere direktør på Hotel Saxkjøbing, og for afløseren Sanne Andersen på Hotel Saxkjøbing 11. juni i tidsrummet 16-18. Foto: Arkiv
Arkiv
Hotel Saxkjøbing siger farvel til Anette Navne.
SAKSKØBING Fredag sættes der gang i den helt store tarteletdyst på Torvet foran Hotel Saxkjøbing, men inde fra den historiske gule bygning er der også store nyheder at hente lige for tiden. Således har hotelejer Claus Meyer nu udsendt invitationer til en særlig dag i næste uge, hvor der skal siges både goddag og farvel i forbindelse med et skifte i hoteldirektørstolen.
- Efter toethalvt år i spidsen for Hotel Saxkjøbing har tidligere ynglinge landsholdsspiller i kvindehåndbold, wingwoman for sin far på Skovridergaarden, supervisor på Scandlines og grænsehandelsdarling, Anette Navne, besluttet sig for at tage imod en ny udfordring som camp chef i Knuthenborg Park, skriver Meyer.
I invitationen nævnes også en ny hoteldirektør:
- Samtidig har Sakskøbing pigen Sanne Andersen, tidligere dyrepasser i Knuthenborg Park, frivillighedsansvarlig og medlem af bestyrelsen for NFC, med grundforløb som dyrepasser og ni sæsoner i Knuthenborg Park, en master i Service Management fra CBS og en position som major gennem 10 år i Sakskøbing Tambourkorps og Brassband, valgt at tage afsked med "Vores Nykøbing" for at tiltræde stillingen som hotelchef på Hotel Saxkjøbing, fortsætter Claus Meyer.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker