Ny hundepark på vej
Området bag Nørre Alslev Bibliotek skal fremover være hundepark, hvor de firbenede kan løbe frit omkring. Billedet her er fra Nysted Hundepark. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Kommune er i gang med at anlægge endnu en hundepark til glæde for de firbenede og deres ejere.
NØRRE ALSLEV Hundene i Nørre Alslev får snart deres helt eget område, hvor de kan boltre sig og løbe frit rundt.
Guldborgsund Kommune er netop nu ved at etablere en ny hundepark i den nordlige del af det grønne område ved Helene Strangesvej.
I første omgang er området, som er på 2.500 kvadratmeter, blevet afmærket med pæle.
Der skal etableres to låger ind til hundeparken.
Den ene placeres ved p-pladsen ved Nørre Alslev Bibliotek, mens den anden anbringes ved grusstien for enden af Apotekergade.
Desuden bliver der en servicelåge, bord-bænkesæt samt skraldespande i nærheden.
- Jeg fornemmede, at det var en idé, som vi
skulle arbejde videre med.
Bo Daugaard, næstformand i foreningen Liv og Udvikling i Nørre Alslev, Luna
Hundeejere var positive
Bo Daugaard, der er næstformand i lokalforeningen Luna, fortæller, at idéen om en hundepark opstod for et års tid siden.
På det tidspunkt havde han læst, at udvalgsformand Peter Bring-Larsen (L) havde luftet idéen om hundeparker, blandt andet i Nørre Alslev.
- Jeg snakkede derfor med en del hundeejere i byen. Det kom der meget positiv snak ud af, og jeg fornemmede, at det var en idé, som vi skulle arbejde videre med, siger Bo Daugaard.
I nær fremtid
Han oplyser, at en lokal håndværker skal sætte hegn op, mens frivillige skal lægge fliser ved bord-bænkesættene.
- Parken vil stå klar i nær fremtid, og så holder vi en indvielse, siger han.
I Luna er man glade for, at Nørre Alslev nu får sin egen hundepark.
- Det vil være et plus for byens hundeejere, siger Bo Daugaard.
Han understreger også, at initiativet kan være én af de ting, som kan være med til at få flere til at vælge Nørre Alslev og Guldborgsund til at bo i.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub