NY PERIODE MED TOGBUSSER VENTER FORUDE
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Togpassagerer mellem Falster og Sjælland kan se frem til perioder i den kommende tid, hvor togene erstattes med togbusser.
NYKØBING: Passagerer, der benytter sig af DSB's tog på strækningen mellem Nykøbing og Næstved i de sene aftentimer, kan se frem til et par perioder i den kommende tid at skulle med togbus i stedet for tog mellem de to byer.
På grund af vedligeholdelse af køreledninger samt sporarbejde er togdriften indstillet i nogle timer flere aftener og nætter i træk.
Den første periode er fra søndag 11. september til og med torsdag 15. september, og den anden periode er fra søndag 18. september til og med lørdag 24. september, oplyser DSB på selskabets hjemmeside. Ifølge Rejseplanen skulle togene i den sidstnævnte periode dog være tilbage igen 23. september.
Det er ifølge Rejseplanen de to sene afgange fra Nykøbing klokken 22.03 og 23.08 samt de sene afgange fra Næstved klokken 22.28, 23.41 og 00.46, der erstattes med togbusser. Togbusserne standser undervejs ved stationerne i Eskilstrup, Nørre Alslev, Vordingborg og Lundby.
I perioden fra 18. september og 22. - måske 24. - september fortsætter togbusserne også længere mod nord.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker