Ny sansehave ved Finnermann

En sjælden og fredet frøart er allerede flyttet ind i den lille dam i haven. I baggrunden ses en storkerede, som Finn Arnesen selv har bundet, og som skal byde storke velkommen på skorstenen. Foto: Maria Glasius Lange

Kunstner og galleriejer Finn Arnesen har store kulturelle planer for den nyindrettede have ved Galleri Finnermann.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Jazzkoncerter, en udendørs biograf, private fester, politiske arrangementer i kommunen som grundlovstaler eller taler til 1. maj, forfatteroplæsninger eller bare en hyggelig aften med kunst.

Finn Arnesen har masser af idéer for sin nyindrettede have mellem den gamle Kudskestald og Galleri Finnermann. Grunden og stalden købte han for fem år siden på udbud af Museum Lolland Falster. Indtil i foråret holdt en tømrer til på grunden, hvor han opbevarede en masse møbler. Men han er nu flyttet, og Finn Arnesen har udnyttet roen under coronaperioden til at skabe en sansehave samt til at male ny kunst.

Fredag 21. august viser han det hele frem ved en sommerfernisering. Fra klokken 14.00-16.00 er der reception inde i galleriet, hvorefter man kan nyde en luksuspicnic i haven. Deltagelse i middagen kræver dog, at man har købt en billet forinden. Og det har 185 personer gjort.

Finn Arnesen har med en glasplade på tårnet til beskyttelsesrummet givet lys til det mørke rum. Det kan give mulighed for udstillinger, en anderledes gastronomioplevelse eller lignende, siger han. Foto: Maria Glasius Lange
Haven er åben for alle i galleriets åbningstider - som udgangspunkt. Vil man gerne opleve den uden for åbningstid, er Finn Arnesen til at tale med, siger han. Foto: Maria Glasius Lange