Ny storm om Sundhedsplatform
Fra juni 2015 til november 2016 var Sophie Løhde (TV) sundhedsminister. Allerede den gang var der kritik af Sundhedsplatformen, som var indført i Region Hovedstaden. Kritikken fortsatte, mens Ellen Trane Nørby (TH) var sundhedsminister fra november 2016 til juni 2019. Nu vil Sophie Løhde vide, om den nye regering vil kræve Sundhedsplatformen skrottet.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Venstres sundhedsordfører spørger regeringen, om Sundhedsplatformen bør afvikles.
LOLLAND-FALSTER "Mener regeringen, at sundhedsplatformen bør afvikles snarest muligt?"
Sådan spørger sundhedsordfører Sophie Løhde (V) nu direkte sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Spørgsmålet kommer, efter at Overlægerådet på Sjælland forleden anbefalede en skrotning af det udskældte it-system.
Sophie Løhde mener, at Region Sjælland og Region Hovedstaden bør fremlægge en vurdering af, om Sundhedsplatformen kan komme til at virke - og i givet fald hvornår og med hvilke omkostninger.
Men dermed løber hun en åben dør ind. Mandag besluttede Forretningsudvalget i Region Sjælland nemlig, at det vil have forelagt "en samlet, konkret og prioriteret plan for rettelser og forbedringer af Sundhedsplatformen, som dækker både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Planen skal indholde målbare mål, der kan følges op på, tidsmæssige milepæle, samt kommunikationstiltag i forhold til både medarbejdere og borgere."
- Vi tror, det bedste er at bruge vores energi på at få rettet de ting, der er. Ellers skal man starte helt forfra med udbud og uddannelse og implementering af et nyt system. Det vil tage fem-seks år, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
Læs hele artiklen "Minister afkræves svar om Sundhedsplatformen"
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde