Nyd ferien og de gode tilbud i Cityforeningens forretninger

 

Skolerens efterårsferie har med årene udviklet sig til, at det ikke kun er børnene, der holder ferie.
I flere og flere familier holder alle fri og nyder en uge sammen. Det kan selvfølgelig være i sydens sol, på storbyferie, i et sommerferie eller på anden vis i ind- eller udland. Men det kan så sandelig da også bare være derhjemme, hvor huset skal have en kærlig hånd eller haven måske skal gøres vinterklar. Men man kan også bare vælge at hygge sig sammen, nyde hinandens selskab eller deltage i nogle af de mange aktiviteter rundt omkring i Guldborgsund.
Og dem er der rigtig mange af for hele familien. Blandt andet har Visit Guldborgsund i samarbejde med kommunen udgivet en folder fyldt med aktivitetsforslag (læs ugens udgave af Ugeavisen), ligesom vi her i Ugeavisen omtaler flere spændende tiltag. Ingen behøves i hvertfald at kede sig i efterårsferien.
Det helt store trækplaster i Nykøbing er uden tvivl Cityforeningens store kræmmermarked på fredag flere forskellige steder i byen, som man også kan læse mere om her i avisen.
I det hele taget kan vi anbefale, at besøge Cityforenigens mange forretninger også i efterårsferien. De er nemlig - som man kan se i Ugeavisens mange annoncer - fyldt med et hav af gode efterårstilbud. Og så er det jo rart, når man nu har efterårsferie, at have rigtig god tid til at handle og samtidig hygge sig i den indre by, hvor en tur på café eller restaurant da også kan være et godt forslag.
- Stemningen i uge 42 er altid helt særligt. Masser af familier har ferie og lægger deres vej forbi Nykøbing. Der er en afslappet atmosfære i gader og forretninger og man mærker tydeligt, at folk ikke har travlt og hygger sig, lyder det fra Cityforeningens formand Henrik Petersen, Matas på Torvet, der fremhæver fredag med det store kræmmermarked som noget helt unikt.
Alt dette og meget mere kan man læse om i denne uges udgave af Ugeavisen.
Under alle omstændigheder ønsker vi alle en rigtig god efterårsferie! 
 

Masser af gode efterårsferie-tilbud og aktiviteter præger Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret