Nye aflysninger på Gedser-Rostock

Scandlines må også i dag aflyse en række afgange på Gedser-Rostock overfarten.
Rederiet oplyser, at afgangene fra Gedser klokken 11.00, 15.00 og 19.00 samt afgangene fra Rostock klokken 13.00 og klokken 17.00 er aflyst.

Årsagen er, at færgen M/F Prins Joachim skal have udskiftet et leje i bovporten - en operation, som ifølge informationschef Jens Henrik Nybo kan tage alt imellem seks timer og to døgn, og denne gang ser det altså ud til, at det tager op imod to døgn.

Arbejdet begyndte i går eftermiddag, og foreløbig ser det ud til, at færgen kan forlade havnen i Rostock igen klokken 21 i aften. Indtil da tilbyder rederiet de bilpassagerer, som skulle have været med en af de aflyste afgange, at de i stedet kan komme over via Rødby-Puttgarden.

De øvrige afgange på Gedser-Rostock sejler som planlagt i dag.




OPDATERET 10.15: Scandlines aflyser flere afgange på overfarten mellem Gedser og Rostock i dag.

Offentliggjort Sidst opdateret