NYE BUTIKKER ER KOMMET GODT FRA START

Mette Larsen har blandt andet haft succes med at sælge keramik, ikke mindst det som er fremstillet af en gammel ven af hendes forældre, Mogens Nielsen, der også ejer butikslokalerne nær torvet. Foto: Anders Knudsen

I foråret åbnede to helt nye butikker på Marielyst. Nu, hvor højsæsonen går på hæld, gør de to kvinder bag status.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIELYST: Der er ikke mere end nogle hundrede meter mellem Hos Mette og Nordic Home Living på hovedgaden i Marielyst. Begge er drevet af kvinder, der ønsker at tilbyde noget særligt, noget lækkert og noget bæredygtigt. De sælger begge tøj og interiør, såsom lys og keramik. Og begge startede op i foråret.

- April var meget stille.  Jeg blev ret nervøs for, om der overhovedet var kunder til mig. Og i Butik Du Mille ringede klokken konstant, når kom nye kunder i butikken. Det var lige ved at give mig stress, husker Lena Petersen, indehaver af Nordic Home Living.

Men så kom maj, hvor flere lagde vejen forbi og juni, samt juli måned har været fuld af turister.

- Jeg har slet ikke turdet holde fri, men arbejdet i 70 timer om ugen i 7 uger. Det er helt fantastisk, siger Lena og fortsætter:

Jeg har slet ikke turdet holde fri, men arbejdet i 70 timer om ugen i 7 uger. Det er helt fantastisk.

Lena Petersen, indehaver, Nordic Home Living

- Jeg glæder mig til at komme her. Det er det bedste, der er sket for mig og kunderne giver udtryk for, at det har manglet.

Lena Petersen sender også en stor tak til Anette, som de fleste vil kende fra nabobutikken, Butik Du Mille. Hun har nemlig stået klar. Med moralsk opbakning, med gode råd og på lørdag har hun sågar tilbudt at afløse i butikken.

Stå sin prøve

Tættere på Marielyst Torv er det Mette Larsen, der har åbnet sin butik, Hos Mette. Udover interiør og tøj er her også legetøj og børnetøj af høj kvalitet. Om sin første højsæson siger hun:

- Det er gået rigtig godt. Det er svært at vurdere præcis hvor godt, når det er første sæson. Men jeg har lagt mærke til at kunderne både er lokale og turister. Det betyder meget for mig. Det er klart, at det er nu butikken skal stå sin prøve og jeg netop skal til at leve af lokale kunder, fortæller Mette Larsen.

Hun har selv været både barn og ung på Marielyst og genkender områdets puls, der bølger op og ned med antallet af turister.

- Det er den foranderlighed, jeg husker.  Det er så fedt, når turisterne kommer og rart, når pulsen kan komme lidt ned igen, lyder det.

Det er den foranderlighed, jeg husker.

Mette Larsen, indehaver Hos Mette

Noget af det, Mette ser frem til i efteråret er at få indrettet bedre plads til babytøj, hvor hun er særligt begejstret for mærket Konge Sløjd. Derudover er hun i gang med at planlægge flere arrangementer i området i efteråret. For eksempel en vinterskattejagt og papirsklip.

- Jeg føler, det er sted, det skal være nu, siger Mette og fortæller, at hun ansætter en medarbejder på fuld tid til oktober.

- Det bliver stadig mig, der køber ind og står for arrangemeneter med børnene, siger hun.

Udover butikken driver Mette en virksomhed, der udvikler legetøj til sanseforstyrrede børn

Både Mette Larsen og Lena Petersen håber, de kan holde åben året rundt. Førstnævnte sætter altså sin lid til lokal opbakning, imens Lena har en webshop, der kan supplere i de svære måneder.

- Hvis vi må lukke butikken, kan vi bruge det hele, smiler Lena Petersen, der vælger varer til butikken baseret på egen smag. Foto: Anne Katrine Petersen