Nye folk på mange pladser ved første byrådsmøde
Det nye byråd var i aftes samlet til det første ordinære byrådsmøde siden valget - og med en ny mand i skikkelse af Simon Hansen (S) stående for bordenden til at byde velkommen og lede mødet. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Der var knap 20 punkter på dagsordenen på årets første møde, men hovedparten af dem blev hurtigt overstået.
GULDBORGSUND Der blev skiftet grundigt ud i byrådet i Guldborgsund Kommune ved efterårets kommunalvalg, og torsdag aften var det nye byråd så samlet til sit første ordinære byrådsmøde i den nye valgperiode.
Det betød, at der sad nye folk på mange af stolene rundt om bordet i byrådssalen, og da flere af de genvalgte også havde fået nye pladser, var det tydeligt, at byrådet nu ser anderledes ud.
Der var knap 20 punkter på dagsordenen på årets første møde, men hovedparten af dem blev hurtigt overstået med ingen eller kun lidt debat.
Det eneste punkt, der var en længere debat om, var sommerhussagen fra Marielyst
Hovedparten af de øvrige punkter handlede om valg af medlemmer og suppleanter til forskellige nævn og udvalg, eksempelvis huslejenævnet, samt om vederlag til blandt andet viceborgmesteren (René Christensen, Dansk Folkeparti, red.). I sidstnævntes tilfælde vedtog byrådet i øvrigt uden bemærkninger indstillingen fra borgmesteren, som gik på, at vederlaget til viceborgmesteren ydes med 10 procent af borgmesteren vederlag, hvilket vil sige knap 109.000 kroner om året.
Det nye byråd var dog ikke fuldtalligt i forhold til valgresultatet, idet både Katrine Burmann (S), Martin Lohse (L) og Johannes O. K. Kristensen (K) af forskellige årsager var forhindret i at deltage.
De blev i stedet erstattet af stedfortræderne Yavuz Sari (S), René Fjeldsøe Sørensen (L) og Anders Stausholm (K).
For Katrine Burmanns vedkommende gælder, at fraværet er lidt længere varighed, da hun er på barselsorlov til og med 10. maj. I stedet overtager Yavuz Sari hendes poster i de kommende måneder - dog med undtagelse af pladsen i økonomiudvalget, hvor Ole Bronné Sørensen bliver barselsvikar.
Læs også artiklerne "Tillæg til affaldsplan godkendt" - "Erfarne debutanter tog hul på et nyt byrådskapitel" - "Byrådsmedlem med en mission" og "Spændte debutanter" som alle handler om byrådsmødet.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker