Der er kommet i alt syv nye tanke til hos Krenkerup Bryggeri. Fem af de nye tanke er såkaldte gærtanke, som ses her på billedet inde fra bryggeriet i den gamle kornlade. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der har været en hel del hamren og rumsteren hos Krenkerup Bryggeri i den seneste tid, og anledningen er en større udvidelse af tankkapaciteten.
KRENKERUP: Syv gange 6000 liter. Så meget ekstra tankbeholdning er der kommet til hos Krenkerup Bryggeri i den seneste tid. De allersidste detaljer omkring den store udvidelse er stort set på plads, og således er bryggeriet ganske klar til den nye sommersæson, som åbnede 1. juni.
- Selv om det er en stor udvidelse med de fem gærtanke i bryggeriet og to lagertanke i tappehallen, så er det vigtigt at understrege, at det vigtigst for Krenkerup Bryggeri stadig er at brygge traditionel øl ud fra allerøverste hylde baseret på byg fra egne marker. Efterspørgslen på netop denne opskrift er større end nogensinde før, og derfor var en udvidelse nødvendig for at bryggeriet kunne følge med, forklarer kommunikationschef ved Krenkerup Bryggeri Louise Berling Brun.
Selv om det er en stor udvidelse med de fem gærtanke i bryggeriet og to lagertanke i tappehallen, så er det vigtigt at understrege, at det vigtigst for Krenkerup Bryggeri stadig er at brygge traditionel øl ud fra allerøverste hylde baseret på byg fra egne marker.
Kommunikationschef Louise Berling Brun
Ingen flaskehalsproblemer
Hun vil også gerne have med, at udvidelsen af bryggeriet med det, der næsten svarer til 50 procent mere tankkapacitet, også handler om at kunne brygge særlige bryg ind imellem, uden at det skaber flaskehalsproblemer i forhold til resten af den løbende produktion af bryggeriets faste sortiment.
Der bliver med andre ord tid og rum for at skrue lidt op for de løbende eksperimenter på bryggeriet, som - naturligvis - igen er at finde i den store europæiske øl-konkurrence og Europas største prisuddeling i bryggeribranchen - nemlig European Beer Star. Og hvad der kommer til at ske i den sammenhæng for den seksdobbelte "EM-guldvinder" fra udkanten af Radsted må fremtiden vise. Kommunikationschef Loise Berling Brun kan af gode grunde ikke løfte så meget af sløret endnu for den kommende konkurrence, men det er sikkert, at Krenkerup Bryggeri er med igen.
Annonce
Det er også en kendsgerning, at bryggeriet i forrige måned fik ny brygmester. Han hedder Sven Klasing og er allerede i fuld gang med at brygge. Bryggeriets Traktørsted har også et nyt tiltag i år.
- Vi har i år udvidet med tre faste rundvisninger på bryggeriet om ugen i stedet for tidligere to, fortæller Louise Berling Brun.
Her et billede fra den store indflytning af nye tanke på Krenkerup Bryggeri. Foto: Krenkerup BryggeriKrenkerup Bryggeri
Udvidelsen med syv tanke krævede ekspertise udefra, og "flyttemændene" har nu fået de syv store tanke ind i bryggeri og tappehal med hjælp af hejseværk, afskæringer af gamle egetræsbjælker etc. Alt er på plads til den nye sommersæson, som startede i går. Foto: Krenkerup BryggeriKrenkerup Bryggeri
Seneste artikler
Kro bortforpagtet - men traditionerne fortsætter
Vidne i yacht-sagen: Søventil er ikke som en øldåse
Simon Hansen skyder resortmøde i gang: - Vil skabe mere liv året rundt
To mænd uden sele og pas fik bøder ved grænsen i Rødbyhavn
135 blev blitzet: Én havde meget travlt
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Kronprinsen til stor brofest
Efterlyser vidner i sag om grov vold