Nykøbing Messen er aflyst
Nykøbing Messen trækker som regel både standerholdere og gæster langvejs fra. Arrangørerne forventer, at messen først kan afholdes igen til næste år. Foto: Flemming K. Karlsen
Flemming K. Karlsen
Med op til 10.000 besøgende i weekenden er det for stor en risiko at afvikle Nykøbing Messen, mener arrangørerne
NYKØBING Det er så ærgerligt, lyder det fra Eva Petersen. Hun er en af arrangørerne af den årlige Nykøbing Messe og havde fredag eftermiddag travlt med at ringe til 80 ud af 100 standerholdere for at fortælle, at de alligevel ikke behøver at stille op i Nykøbing F. Hallerne.
Nye anbefalinger fra sundhedsmyndighederne med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen lyder, at arrangementer med 1.000 gæster eller flere bør aflyses eller udskydes.
Og med mellem 8.000 og 10.000 forventede gæster falder Nykøbing Messen direkte ind i den kategori.
- Tænk, hvis der skete noget. Det ville vi aldrig kunne tilgive os selv, siger Eva Petersen.
Hun forventer ikke, at messen blot udskydes til senere på året.
- Vi aner ikke, hvor lang tid det her kommer til at stå på. Og hvis vi udskyder messen til uge 18, kan det være, at folk hellere vil tilbringe weekenden i haven, hvor altid springer ud, eller i sommerhuset. Men vi regner med at være tilbage til næste år, siger hun.
Standerholderne er heldigvis enormt forstående, siger hun.
- Vi har fået mange gode tilkendegivelser fra dem om, at de nok skal komme igen næste år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned