Nysted blev til Nyhavn

Havnen var tæt pakket da hajkuttere, og flere andre træskibe, i aftes kom til Nysted. Mange havde taget mod invitationen om at bruge en hyggelig aften med udsigten til smukke skibe, og jazzmusik til ørerne.

Så snart duften af den grillede pattegris havde fanget næseborene på gæsterne, var det dog slut med at se på skibene. En lang kø tog opstilling, og for en enkelt aften var det næsten som at træde ind på Nyhavn, når man gik langs kajen i Nysted.

Arrangementet med pattegris og drikkevarer var en af måderne for arrangørerne, der består af Nysted Sejlklub, Nysted Jubilæumskomite og Hanse Sail, at få en del af de mange penge hjem, som der er investeret i sejladsen med de gamle kuttere.

Hajkutter Racet begynder klokken 10 onsdag formiddag.




Mange benyttede chancen til at kigge på træskibe, og hygge i den lune sommeraften.

Offentliggjort Sidst opdateret