Nyt hold foran skærmen

Patrick Hansen (forrest) kommer til Nykøbing for at indvie NFC eSport på lørdag. Dørene på Thorsensvej 11 bliver åbnet klokken 13 for alle interesserede. Foto: PR

Nykøbing FC starter nyt hold i esport

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Danske Martin Fløjgaard vandt i forrige uge med sit hold Fish Fam ni millioner kroner i USA ved at spille på computer. Esport er blevet meget populært og en stor sportsgren på kort tid, og nu kommer esport også for alvor til Nykøbing.

Det sker lørdag 10. august, når Nykøbing FC skyder sit helt nye tiltag NCF eSport i gang fra klokken 13 på Thorsensvej 11.

- Formålet med tiltaget er til dels, at kæde flere interessenter i kommunen sammen med et fælles mål om, at vi på Falster også skal være med på rytmerne med nye sportsgrene. Her er eSport landets hurtigst voksende gren år efter år. Og vi er allerede godt med, for kommunens hjemmedyrkede eSportshold i ungdomsskolen kom op og scorede en andenplads i Danmarksmesterskaberne i Counter-Strike for unge. Det er med deres resursestærke træner som udvalgsformand, at vi i Nykøbing FC håber på at kunne komme med på banen, siger Jan Pedersen fra Nykøbing FC.

Udvalget har som udgangspunkt fokus på spillet CounterStrike, men holdene deles op i aktive og sociale sektioner.

- I det aktive hold får en dedikeret træner med, mens hos det sociale mere har muligheden for at mødes med nogle man kender og spille, hvilket ofte efterspørges af de unge, Jan Pedersen.

Planen, udvalget og de foreløbige rammer for projektet er allerede på plads og bliver præsenteret på lørdag, hvor interesserede er velkomne for at høre om projektet, og for prøve færdigheder med spillet CounterStrike. NFC eSport får også besøg af Patrick "es3tag" Hansen, som spiller på et af Danmarks bedste CounterStrike hold.

Læs også artiklen "Tirsted IK85 har taget e-sport på programmet" i tirsdagens Folketidende.