Der kommer nyt liv i den gamle elementfabrik. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Erhvervsmand fra Slagelse har købt bygning på Falster.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
TÅDERUP Siden CRH Concrete for knap et år siden lukkede sin elementfabrik på Hannenovvej i Tingsted, har fabriksbygningerne ligget ubenyttet hen.
Men nu er der ved at komme nyt liv på stedet.
Her skal flere erhvervsdrivende nu kunne leje sig ind i det, der er døbt Falster Erhvervshus.
Bag initiativet står Thomas Lindboe, der er direktør for Slagelse Liftudlejning. Han fortæller, at det var en erhvervsmægler, der kontaktede ham og spurgte, om han kunne være interesseret i at købe.
- Så var vi nede at se på det, og vi kan godt se potentialet i det. Det ligger godt nok lidt uden for bykernen, men det er gode faciliteter, så vi besluttede at købe det, siger han.
Nu er idéen så at skabe et erhvervshus, der kan huse flere forskellige virksomheder.
- Vi har et ønske om at leje det ud til lokale, mindre virksomheder - det kan for eksempel være smedevirksomheder eller andre - der kan gøre brug af faciliteterne, siger han og nævner, at bygningerne kan deles op på forskellig vis.
Lejerne vil således kunne få lokaler i størrelse fra omkring 200 kvadratmeter og opefter, da bygningerne kan opdeles efter lejernes behov.
- I det øjeblik nogen henvender sig, vil vi gøre det, der skal gøres, og lave de ændringer, der måtte kræves. Og jeg håber, vi får en god dialog med området, for jeg tror helt klart, der er basis for noget i den stil. Der er god plads og god højde, så der kan godt blive et godt miljø omkring det, siger Thomas Lindboe.
Umiddelbart er det ikke planen, at Slagelse Liftudlejning selv vil rykke ind, men det kan måske godt ske hen ad vejen.
- Vi har noget materieludlejning, og den filial, der ligger tættest på, ligger i Næstved. Så jeg vil ikke afvise, at vi kan komme til at kigge på det på et tidspunkt. Og vores partner har et elfirma, så det kan sagtens være. Men i første omgang vil vi gerne sætte det i stand, siger han.
o 2. august fik Falster Erhvervshus ApS skøde på ejendommen på Hannenovvej 15 i Tingsted. Grunden er på cirka 20.000 kvadratmeter og bygningsmassen på omkring 2.600 kvadratmeter. o Falster Erhvervshus blev stiftet få dage forinden af selskaberne Lindboe Holding ApS og LKR Ejendomme ApS. o Bag de selskaber står erhvervsmanden Thomas Lindboe, der blandt andet er direktør for Slagelse Liftudlejning, og Lars Kjeldkvist Rasmussen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker