NYT RÅD FOR SOCIALT UDSATTE
- Vi mener det, når vi siger, at vi vil have mere borgerinddragelse, lyder det fra socialudvalgsformanden i Guldborgsund Kommune, Britta Lange (S). Privatfoto
Privatfoto
De socialt udsatte borgere skal have en stærkere stemme. Derfor er der etableret et udsatteråd.
Repræsentanter fra blandt andet væresteder, forsorgshjem og borgere, der er i kontakt med socialpsykiatrien, skal sidde med i et nyt råd for socialt udsatte borgere i Guldborgsund Kommune.
Kommunen har på vegne af socialudvalget nedsat et såkaldt udsatteråd, der skal drøfte, hvad de største udfordringer er nu og her for socialt udsatte borgere, og hvilke idéer og tiltag kommunen skal arbejde videre med.
Hvordan kommunen bedst arbejder med hjemløsereformen eller anden ny lovgivning på området, kan også være emner, som kan blive taget op i udsatterådet.
- Vi mener det, når vi siger, at vi vil have mere borgerinddragelse. Det gælder på alle områder, også socialområdet. Vi står for eksempel over for en hjemløsereform, som kræver samarbejde med alle parter. Ikke mindst borgerne selv, siger Britta Lange (S), formand for socialudvalget i Guldborgsund Kommune.
- Derudover er der altid mange emner og vinkler, vi gerne vil have vendt i et forum, hvor borgerne selv er repræsenteret, så jeg glæder mig meget til, at vi kan mødes i det nye udsatteråd, fortsætter socialudvalgsformanden.
Vi vil gerne være med til at bryde tabuet i forhold til psykisk sygdom.
Jacob Helwig Nielsen, formand for LAP Guldborgsund
Blandt repræsentanterne i udsatterådet er Foreningen af Psykiatribrugere i Guldborgsund Kommune, LAP Guldborgsund.
- Jeg synes, det er dejligt, at brugerne kommer tættere på beslutningerne, og at vi bliver hørt. Vi vil gerne være med til at bryde tabuet i forhold til psykisk sygdom. Det er ikke farligt at være psykisk syg. Desuden vil vi gerne sætte fokus på, hvad det betyder for de socialt udsatte, at vi er en landkommune. Der kan være transportudfordringer eller ensomhedsudfordringer i den henseende, som er anderledes her i forhold til tætbefolkede kommuner, siger Jacob Helwig Nielsen, formand for LAP Guldborgsund.
Byrådet skal på førstkommende møde i august godkende socialudvalgets indstilling om sammensætningen af udsatterådet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde