NYT SHOW: MICK ØGENDAHL SPRINGER UD SOM BAD BOY
Mick Øgendahl. Arkivfoto: Ingrid Riis
,
Komikeren med rødder på Falster drager til næste år på turné med et nyt show. Han lægger også vejen forbi sin fødeø et par gange.
Komikeren Mick Øgendahl, der som bekendt er opvokset på Falster, er på vej med et helt nyt show.
Øgendahl, som i øvrigt fylder 50 år på fredag, har givet sit nye show titlen "Bad Boy", og ifølge en pressemeddelelse kan publikum se frem til et mentalt frikvarter.
- Mit kommende show skal først og fremmest være sjovt. Det er drevet af nysgerrighed og skepsis. Et mentalt frikvarter, hvor den evige sociale kontrol må vige pladsen for den frie tanke. Noget kan nemlig godt være rigtigt, selvom det er helt forkert, siger han i pressemeddelelsen.
Det nye show får premiere i Odense 6. september 2024, og undervejs på den efterfølgende turné er der programsat to shows på Nykøbing F. Teater. De finder sted 23. og 30. oktober, og billetsalget er allerede åbnet.
-Jeg glæder mig til at slippe tøjlerne og bare galopere frit. Bare strække ud. Så kan det godt være, at jeg river en bom ned eller to, men sådan må det være. Så er det jo bare op på hesten igen.
- Det er jo foran publikum, du lever. Sejre og nederlag - man ved aldrig, hvor det ender. Men hvor er det fedt! Det er jo hele essensen af at optræde, siger Mick Øgendahl i pressemeddelelsen.
Folketidende forsøger at få en opfølgende kommentar fra Mick Øgendahl.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned