Så indleder Jazzclub Saint Louis året 2011 og ikke mindst vort nye spillested – Hotel Kong Valdemar. Det sker fredag den 14. januar – og hvis ikke Goosetown Jazzband skulle være første band – ja, hvem skulle egentlig så?. I bestyrelsen glæder de sig rigtig meget til for første gang at præsentere Goosetown i den nye besætning – som på ganske kort tid er blevet fantastisk populære.
Goosetown Jazzband har i mange år været det faste, glædelige indslag ved utallige fester, sammenkomster, indvielser og andre begivenheder. Orkestret skaber altid en fest ved en elskværdig, smittende og humoristisk tilgang til publikum. Den befriende og muntre stemning bliver skabt af en swingende, traditionel jazzmusik.
Goosetown Jazzband er inspireret af ”Papa Bue og Liller”. Det præger også repertoiret med alt fra danske sange over europæisk revival til den amerikanske jazz fra Armstrong til Ellington.
Goosetown Jazzband spiller de kendte numre, og de numre, som publikum har glemt, de kender.
Goosetown Jazzband har i alle årene været kendt for en direkte spillestil ”Vi er her for at skabe en fest”, som de siger. På det seneste har Goosetown Jazzband fået et par nye faste medlemmer i Peer Bøge og Finn Hjelm, som tidligere har slået deres folder i Tante Tillies Fodvarmere, og det bestemt ”ikke så ringe endda”, som de ville ha’ sagt i det vestjyske.
Besætningen er:
Finn Christiansen – trompet, Jens Holmegaard – trombone og vokal, Fritz Bredskov – klarinet, Peer Bøge – banjo og vokal, Finn Hjelm Jacobsen – trommer og Erik Søndergaard – bas.
Spillestedsadressen er: Hotel Kong Valdemar, Algade 101, 4760 Vordingborg – 55343095
Musikstart kl. 20.30 – og der er mulighed for at nyde en lækker jazzmenu bestående af honningristet nakkefilet med chili og lime - hertil råstegte kartofler, smør sauteret savoykål og langtidsbagt tomat samt timian dampede gulerødder - hjemmebagt brød og kryddersmør.
Spisningen foregår kl. 19.00 og kræver forudbestilling.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde