Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre
Tre gange på samme dag var telefonsvindlere på spil i Nykøbing. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
NIELS AHLMANN OLESEN
To mænd i 20'erne blev efterfølgende anholdt og sigtet for bedrageri
Der har været mange af denne slags historier, men desværre lykkedes det fortsat for folk med ondt i sinde at franarre ældre borgere deres hævekort og udnytte det til egen vinding.
Således var den igen gal torsdag eftermiddag, da tre ældre kvinder fra Nykøbing blev udsat for telefonbedrageri.
Det fortæller Sydsjælland og Lolland Falsters Politi i døgnrapporten fra torsdag.
Fælles for de tre kvinder var, at de blev ringet op af en person, der udgav sig for at være enten fra banken eller politiet. Bedrageren fortalte derpå, at der var problemer med kvindernes konto, og der derfor ville komme et bud for at hente deres hævekort.
Kort efter troppede en person så op på de ældres adresser for at hente kortene. Og de intetanende kvinder udleverede derpå deres kort, hvorpå det i to af tilfældene lykkedes for bedragerne at hæve penge.
Denne gang endte sagen dog godt, idet det lykkedes politiet efter en intens efterforskning og gode vidneudsagn at finde frem til to mænd på 26 og 28 år, som de kunne anholde og sigte for bedrageri, og kvinderne kunne få deres kort tilbage.
Kender du en af de forurettede i sagen, vil Folketidende gerne i kontakt med dig eller dem. I kan kontakte os på nyhedsdesk@folketidende.dk
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde