Og det bliver bare ved og ved og ved ...
Arkivfoto: Jan Knudsen
,
Den lokale vejrudsigt byder fortsat på sol og sommervarme så langt øjet rækker. I slutningen af næste uge kan dagtemperaturerne passere de 25 grader.
Der er stadig ikke meget håb at hente i vejrudsigten, hvis man tørster efter regn. Hvis man omvendt er til sol, sommervarme og måske en tur på stranden, så er DMI's prognoser for de kommende dage på Lolland og Falster godt nyt.
For der er nemlig masser af solskin på programmet - foreløbig helt frem til og med næste fredag, hvis man skal tro meteorologernes prognoser.
Bortset fra fredag og lørdag, hvor der godt kan komme nogle skyer og dække for solen i perioder, så står den på solskin resten af tiden i de kommende 9-10 dage, som er så langt prognoserne rækker.
Dagtemperaturerne vil i hele perioden komme op på 20 grader eller mere på Lolland - faktisk kan vi i morgen torsdag nå 25 grader på Lolland, og næste torsdag og fredag kan det blive op til 26 grader ifølge DMI.
Knapt så varmt bliver det på Falster, hvor i morgen torsdag og fredag i næste uge er højdespringerne med 24 grader. Men i den kommende weekend ventes dagtemperaturerne ikke at nå højere end 17-19 grader på Falster.
Vinden bliver i hele perioden svag til frisk ifølge DMI.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde