Ole K. Larsen: Det skal lokke folk og investeringer til Guldborgsund
Stubbekøbing Havn skal forvandles igennem de kommende år, og håbet er, at et fornyet fokus på kunst og kultur også kan tiltrække mere erhverv. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Turisme og bosætning er afledte effekter af hinanden, men kunst og kultur spiller også en rolle, mener formand for landdistrikter, kultur og fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune.
Der er i Guldborgsund Kommune et særligt fokus på turisme og bosætning i disse år.
Og kunsten kan godt tænkes ind som en mulighed for at øge antallet af besøg og tiltrække og fastholde borgere, mener Ole K. Larsen (V), der er formand for kommunens udvalg for landdistrikter, kultur og fritid.
Flere forskningsartikler har allerede slået fast, at en bys udbud af kultur og oplevelser kan bruges til at fremme dens vækst og konkurrenceevne.
Og det tog vil Guldborgsund Kommune gerne spænde sin vogn på.
- Det er et kendt fænomen, at når kunsten og de kreative erhverv først rykker ind et sted, så følger virksomheder og investorer efter. Derfor giver det mening at understøtte kunstneriske initiativer, og det giver mening at skabe plads til en højere grad af samarbejde mellem kunst- og erhvervsliv, der kommer begge områder til gavn, forklarer Ole K. Larsen.
Flere mulige projekter på vej
Projekt 4850 i Stubbekøbing er et af de projekter, han glæder sig til at følge.
- Kunst og kultur er et af de steder, hvor trends og fremtidstendenser hurtigst og stærkest slår igennem; ja, man kan måske ligefrem sige, at kunsten faktisk er skaber af flere af de trends og tendenser, vi som kommune gerne vil arbejde med i turismesammenhæng.
Men det skal ikke nødvendigvis handle om penge, tilføjer han. Og det skal ikke være et benspænd for projekter, at de absolut skal generere omsætning.
- For udvalget er det først og fremmest vigtigt at gøre kunsten og kulturen nærværende i hverdagen for at bidrage til en øget livskvalitet hos borgerne.
Imens Projekt 4850 er godt i gang i Stubbekøbing, er der mulighed for flere samarbejder mellem kultur og erhvervsliv i de kommende år.
Blandt andet arbejder kommunen på en kunststrategi for Nykøbing F. Havne- og Midtby, og det sender bolden videre for at gøre kunst til et trækplaster i Nykøbings kommende bydel ved havnen.
På samme måde kommer kunst til at spille en central rolle i forbindelse med den forestående udvikling i Gedser, tilføjer udvalgsformanden.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker