Omdiskuteret Nysted-hus var livsfarligt

Huset i Fiskergade 9 i Nysted blev revet ned, fordi det var livsfarligt at opholde sig i. Det siger den ene af husets ejere, Charlotte Bronér fra Greve.

Sammen med sin mand, Kim Pollas, har hun fået en tilladelse til delvis nedtagning af huset. Og under dette arbejde fandt man flere ting, der gør, at hun i dag kan betegne huset som livsfarligt.

- Noget af det oprindelige bindingsværk var smuldret væk, og der var ikke noget fundament under tre af ydermurene. De tre mure har nærmest kun været en tom skal, siger Charlotte Bronér.

Derfor måtte det tunge tag af. Derefter blev det nødvendigt at fjerne de tre mure, for de kunne vælte i blæsevejr.

Charlotte Bronér siger, at parrets mål er at opbygge et nyt hus, men i gammel Nysted-stil. Foreløbig må man dog vente på, at Guldborgsund Kommune ophæver sit byggestop.




Huset i Fiskergade 9 i Nysted blev revet ned, fordi det var livsfarligt at opholde sig i.

Offentliggjort Sidst opdateret