Det er lige før, at valgformand Rita Jensen fra Maglebrænde næsten ikke orker at komme ind på emnet. Men der er ingen vej udenom, og det har medlemmerne af Maglebrænde Menighedsråd da også forlængst indset, når der tirsdag 11. november skal være valg af seks medlemmer til Stubbekøbing Menighedsråd og fem medlemmer til Maglebrænde Menighedsråd.
- Ja, vi holder et sognemøde 28. august i Maglebrænde Forsamlingshus, hvor alle er velkomne til at møde op for deltage i en snak om, hvordan vi fremover undgår al den polemik, som alterbilledet udløste for år tilbage, fortæller Rita Jensen og tilføjer, at der til sognemødet er indkaldt en såkaldt konfliktmægler i form af præsten ved Vor Frue Kirke i København, Jesper Stange.
Med sognemødet håber Rita Jensen og de andre medlemmer i Maglebrænde Menighedsråd at få diskuteret færdigt i forhold til, hvad der fremover skal ske med det alterbillede, der gennem flere år har været med til at dele vandene blandt de lokale kirkegængere.
- Nu håber vi på at få en kandidatliste, hvor folk ikke tager hensyn til det alterbillede, som gennem de senere år har gjort, at samarbejdet i menighedsrådet i perioder har ligget lidt stille, fortæller Rita Jensen, der i stedet ønsker, at fokus igen skal ledes hen på den megen form for musik, der forefindes i Maglebrænde Kirke samt eksempelvis den dygtige lokale kirkesanger og organist.
Rita Jensen genopstiller i øvrigt ikke ved valget.
Kim Møller Pedersen
kmp@folketidende.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker