I det kommende halve år vil Ønslev Kirke på Falster være lukket. Det sker, fordi det indvendige af kirken skal gennemgå en større renovering under ledelse af arkitekt Peter Bering fra Præstø.
I disse dage fjernes således halvdelen af kirkebænkene.
- Bænkene er hårdt angrebet af tidens tand og borebiller, og derfor skal de nu under behandling hos en møbelsnedker, oplyser Anni Goldbech, der er kirkeværge i Ønslev Kirke.
Desuden skal alteret tages ned for at blive renset af og malet op, og det samme sker med kirkens lydhimmel. Også kirkens prædikestol skal restaureres. Dette vil dog ske, mens stolen står i kirken.
Kirken skal kalkes indvendigt. Knæfaldet skal have nyt betræk, og der skal også købes nye puder. Og endeligt skal der installeres et nyt varmeanlæg i kirken samt lys oppe på kirkens loft. Orglet i kirken skal ikke restaureres, men i stedet skiftes ud.
- Vi kan få fat i et brugt orgel, siger Anni Goldbech.
Hun anslår, at arbejdet i kirken samlet vil koste omkring tre millioner kroner. Ønslev Kirke var sidst i brug 26. juli., og lukningen fandt sted 1. august.
- Jeg tror, at kirken vil være lukket til sidst i januar eller omkring 1. februar. Vi havde ellers håbet, at arbejdet kunne have været afsluttet til advent, men det kan ikke nåes, siger Anni Goldbech.
Når arbejdet er helt afsluttet, så vil det blive fejret med en særlig genåbningsgudstjeneste.
bjarne arildsen
ba@folketidende.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned