- Jeg har talt med politiet flere gange, og de kan ikke gøre så meget mere end at vente på, at min storebror dukker op af sig selv, eller at der kommer nye spor frem i sagen, fortæller Claus Orizi, der ikke har fået mange timers søvn de seneste dage. Det samme gælder for resten af den store familie, hvor den efterlyste Andrea Henrik Dan Orizi er én af ni søskende. Det er Claus Orizi, der har stået for at koordinere jagten gennem de seneste dage for at finde frem til Andrea Henrik Dan Orizi. - Vi har været op mod 10 biler ude for at lede efter min bror, og vi fortsætter i dag med blandt andet at kontakte tankstationer på den rute, som min bror formentlig er kørt ad, siden han forlod Horbelev den 23. december tidligt på eftermiddagen på sin nye scooter, fortæller Claus Orizi, hvis efterlyste storebror kun havde haft sin scooter i to dage, da han blev indlagt på Amtshospitalet i Vordingborg. - Fra hospitalet er Andrea den 23. december taget direkte hen for at hente sin scooter, som stod hos vores bror i Horbelev, fortæller Claus Orizi og nævner, at den grønne PGO-scooter, model Hot, har et særligt kendetegn, og det er et rødt bagfælg. I dag er Claus Orizi og resten af familien ude for at vise billeder af Andrea Henrik Dan Orizi frem primært på det nordlige Falster. Oplysninger om den efterlyste bedes givet til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i Næstved på telefon 55 31 14 48.
Kim Møller Pedersen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker