ORDFØRER: - VI SKAL VÆLTE SYSTEMET OG BYGGE DET OP PÅ NY

GULDBORGSUND: Der er brug for et fundamentalt opgør med arbejdsgangene på de danske jobcentre. Så langt er René Christensen (DF), medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg og formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Gulborgsund Kommune, enig med Venstres udspil, der blev lanceret mandag.

I udspillet lægger partiet op til at kunne frigøre tre milliarder kroner årligt fra den aktive beskæftigelsesindsats ved i stedet at skabe en ny indsats med langt mindre bureaukrati, hvor de ledige får flere muligheder for at præge deres egen vej tilbage i arbejde.

- Vi vil nedlægge jobcentrene, som vi kender dem, og starte helt forfra med at skabe en bedre beskæftigelsesindsats. Den skal bygge på princippet, at ikke alle mennesker er ens, men har forskellige behov, lyder det fra formand Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.

Den tankegang følger René Christensen. Han ønsker dog i højere grad at bygge noget op igen. Retorikken fra flere partier om, at Jobcentre bør lukkes, fordi de ikke er noget værd, er forkert, mener han.

- Udfordringen er en så stram lovgivning, at borgere i Guldborgsund og Gentofte Kommuner får det samme tilbud. Der er ikke ret meget plads til at lave individuelle løsninger. Så jeg er meget enig med Venstre i, at man skal vælte systemet, men så skal man bygge det op igen.

Et stort debatemne i valgkampen

Han har - med ønsket om at slippe systemet mere fri - arbejdet for en anden indsats i flere år, og var bannerfører, da Folketinget for et par år tilbage vedtog en trappemodel. Her får kommunen en høj refusion på 80 procent fra staten i det første år, hvor en borger er ledig. Det vil altså sige, at staten dækker størstedelen af de udgifter, der er forbundet med at være ledig, imens kommunen selv dækker de sidste 20 procent.

Har man været ledig i mere end 12 måneder, får kommunerne til gengæld kun dækket 20 procent af udgifterne fra staten.

- Den største udfordring er, at jeg ikke har fået lovgivningen til at følge med. Man har en trappemodel, men alle indsatser er fuldstændig styrede. Og så er det, at det bliver skørt, forklarer han.

René Christensen mener, at debatten om beskæftigelsessystemet kommer til at fylde noget af en kommende valgkamp, hvilket han ser som en positiv ting.

Hjælp til syge og udsatte

Skulle det komme dertil, at der efter et valg kan samles et flertal om et nyt system, ser han gerne et tilbud til kronisk syge og socialt udsatte personer.

Samtidig skal lovgivningen laves om, mener han, så sagsbehandlere kan give sociale og sundhedsmæssige tilbud.

- Er man for eksempel blevet fyret, fordi man drikker eller har et stofmisbrug, så kan Jobcentret faktisk ikke sige, at man skal på Center for Afhængighed. For så mister kommunen sin refusion, da man dermed ikke er i et aktivt tilbud men i et social- og sundhedstilbud. I det tilfælde mener jeg, at man skal blive i trappemodellen uanset hvad. I de første 12 måneder er det fuldstændig ligegyldigt, hvilken situation man er i. Der står den på individuel rådgivning for at vurdere, hvad der er det bedste for personen og ikke, hvad der er det bedste for kommunen, så den kan få sin refusion, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, at der er mange sagsbehandlere, som ville sige, at det bedste ville være at give et tilbud for hjælp med et alkoholproblem. Men så ville lederen bemærke, at kommunen jo skal have sin refusion, hvorefter personen ender han med at skulle arbejde i Zoologisk Have eller noget. Og det er jo dybt godnat.

Mere albueplads

Han hører ofte politikere tale om jobcentret som et sted, man blot kan lukke, fordi der ikke er noget, der virker. Deriblandt medarbejderne.

- Det passer jo ikke. Men når en medarbejder siger, at en borgers største udfordring ved at få et job er et alkoholproblem men ikke må hjælpe ham med det, der virker, men i stedet skal noget helt andet, så bliver man underkendt i sin faglighed. Ved at kunne lave en individuel indsats med borgerne vil de få meget større albueplads.

René Christensen ser gerne, at man mindsker sit fokus markant på kommunernes økonomi og i stedet kigger på, hvordan mennesker får et bedre forsørgelsesgrundlag.

- Og det er ved at komme i hel eller delvis beskæftigelse, få et flexjob eller at blive opkvalificeret. Det bliver der mere plads til at tænke på, når formkrav kommer på et minimum.