Ørkenvandring med handicap for Legeheltene

KRUNGERUP Det er ad mange omgange indenfor fire hjørner med ringreb imellem bevist, at 56-årige Michael Jensen er god til at have paraderne oppe. Såmænd også til at dele slag ud.

Men nu gælder det et meget stort slag. Den nu "kun" motionerende og ikke kampudøvende amatørbokser er på denne solbeskinnede forårsdag med under en måned igen til en udfordrende ørkenvandring også klar til at sænke paraderne omkring både sit handicap og missionen, der nærmest ikke kan lade sig gøre at fuldføre. Det sidste vender vi tilbage til.

Angrebet som femårig

Først skal det med, at paraderne hos Michael Jensen - med opvækst og mange timers udøvet sport i foreningslivet i Sakskøbing og omegn - nu aldrig rigtig har været oppe i forhold til det handicap, han har skullet lære at tackle fra barnsben. Det er han med andre ord helt åben omkring. Som femårig blev han kort og godt pludselig lam i hele kroppen på seks timer.

En virus havde angrebet ham. Det var ikke noget, han kunne stoppe, og det kan han stadig ikke. Det kan ikke helbredes, men det kan tackles.

Helt lam i fødderne

Virusangrebet blev til kronisk nebrydning af nervehinder, og Michael Jensen endte med en diagnose for livet kaldet CDP. Det korte af det lange er, at Michael fik og stadig har et fysisk handicap, som gør, at han er delvist lam i flere dele af benene og helt lam i fødderne.

Hans afrunding på den sag er, at han som dreng var bidt af sport og egentlig aldrig tænkte over, om hans handicap mon kunne være en egentlig stopklods for at være aktiv på mange forskellige fronter og baner.

- Jeg plejer at sige, at jeg fører over min sygdom, og det har jeg sådan set gjort gennem hele livet. Da jeg var yngre, var jeg måske bare ikke klar over det. Hvis jeg så nogen spille fodbold, så løb jeg bare hen og spillede med uden at tænke mere over det. Jeg gjorde det bare, fordi jeg ikke kunne lade være, og på den måde kan jeg jo se i dag, at jeg gjorde noget godt og vigtigt for mig selv, fortæller Michael Jensen, der er vokset op på Sakskøbing-egnen og gennem mange år var et kendt ansigt på ikke mindst fodboldbaner og ved bordtennisborde.

De seneste mange år har det især været i boksesporten, at distributionsmedarbejderen hos Folketidende Gruppen har givet den gas i fritiden. Det er netop erfaringen fra mange års sport, der har lært Michael at tackle et fysisk handicap, så det fylder så lidt som muligt. Og det kan godt være, at Sinai-ørkenen er glohed. Men Michaels vilje til at støtte Legeheltene er endnu mere glødende. Det samme kan siges om hans søn Peter Skovbjerg Jensens følelser for den gode sag.

- Vi går turen i samarbejde med Børneulykkesfonden til fordel for deres initiativ Legeheltene, som besøger danske hospitaler for at lege med indlagte børn og motivere dem til fysisk aktivitet på en god måde. Det er en sag, min far går meget op i. Det er netop fysisk aktivitet gennem hele livet, som har gjort, at han i dag kan gå og endda deltage i en vandretur som denne på trods af sygdom.

Far og søn har trænet flittigt. Sammen skal de gå cirka 140 kilometer i Sinai-ørkenen. Legeheltene kommer til at nyde godt af den tur, som starter i Ras Shetan på den sydlige del af Sinai-halvøen og efter planen slutter i Wadi Kiri på vestsiden af Sinai-ørkenen.

25 kilometer om dagen

Begge er klar over, at Michaels viljestyrke vil blive udfordret med cirka 25 kilometers vandring om dagen i uvejsomt terræn med løse klippestykker, masser af sand og ikke mindst godt med højdemeter undervejs.

Det er en mission, som næsten er umulig for Michael Jensen at gennemføre. Lægen har været indover og udtalt et "Du må være vanvittig". Men i går var der allerede indsamlet 23.000 kroner på den hjemmeside, hvor vandringsmanden fra Idalundvej toner frem. Der er et soleklart formål med en "ørkenvandring", der ellers henviser til, at noget er uendeligt, tungt og kedsommeligt.

Udtrykket har sin oprindelse i den bibelske fortælling om israelitternes lange vandring ud af Egypten, som skildres i 3. og 4. Mosebog.

Det er nu ikke sikkert, at far og søn når at tænke over det, når vandrestøvlerne er på, og stavene hakker sig vej gennem Sinai Trail.

Men de når klippestensikkert at skabe opmærksomhed om den indsamling, der er i fuld gang.

De får også sendt et budskab om, at det at holde sig aktiv kan føre mange gode ting med sig i livet - på trods af modstand undervejs.

Om de når i mål, er ikke det vigtigste. Men de vil gøre et ihærdigt forsøg.

Og vil man støtte op, kan man klikke sig ind med betaling pr. kilometer, de tilbagelægger.