Otte år for voldtægt og tyverier

Den 34-årige Freddy Laursen fra Ønslev på Nordfalster blev kort før middag idømt otte års fængsel i en omfattende sex- og tyverisag ved landsretten i Nykøbing.

Hermed stadfæstede landsretten en dom fra byretten i Nykøbing i novembersidste år.

Freddy Laursen var tiltalt for i alt 25 forhold og blev dømt for dem alle. Tungest vejede to tilfælde af voldtægt, hvoraf det ene var en overfaldsvoldtægt i Vesterskoven i Nykøbing i august 2006.Den anden var en såkaldt kontakt-voldtægt, som gik ud over en 16-årig pige i en båd på havnen i Guldborg i september 2007.

Hertil kom en række tilfælde af sex med mindreårige piger foruden 16 tyveriforhold, som især gjaldt natlige besøg i sommerhuse på Marielyst. Her stjal han især pigetrusser og sygesikringsbeviser foruden mobiltelefoner, kameraer og anden moderne elektronik.

Han har siddet i varetægt siden september 2007, men kan formentlig nu påbegynde afsoningen i et fængsel.




Landsretten stadfæstede kort før middag byrettens afgørelse i sagen mod 34-årig sexforbryder

Offentliggjort Sidst opdateret