Torsdag formiddag anholdt politiet nemlig en 43-årig mand fra Falster, som fredag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing.
Den 43-årige mand er sigtet for grov vold efter straffelovens paragraf 245 og er blevet varetægtsfængslet i fire uger, fortæller politikommissær Bo von Würden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Folketidende.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, men den 43-årige nægter sig skyldig.
Umotiveret overfald
Annonce
Tyskerne var lørdag 8. juli på polterabend i Gedser.
Her blev de ifølge politiet overfaldet tidligt om aftenen, hvilket udløste en stor alarm med politi og ambulancer, og også en redningshelikopter blev sendt afsted for en sikkerheds skyld.
- Det var ikke nogen ballade, der opstod internt. Det drejer sig om nogen udefra, der har overfaldet gruppen i et umotiveret overfald, forklarede politiets vagtchef, Jakob Jensen, tidligere til Folketidende.
Politiet fik også meldinger om, at en hvid bil blev set køre fra stedet.
En tysker kom slemt til skade under overfaldet i Gedser 8. juli. Foto: Poul HansenPoul Hansen
- En tysk mand på 34 år, der var en del af selskabet på polterabend, er indlagt på Rigshospitalet. Han har pådraget sig flere skader i hovedet i forbindelse med overfaldet. Han er blevet slået med en genstand. Hvilken genstand er uvist, men muligvis en svensknøgle eller en hjulnøgle, fortalte Jakob Jensen også til Folketidende.
Det tyske polterabend-selskab rejste hjem til Tyskland efter afhøring, mens den 43-årige tysker fortsat var indlagt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned