Overraskede byrådet: Borgmester og byrådsmedlem er blevet kærester
Borgmester Simon Hansen (S) og byrådsmedlem Emma Holm (K) har fundet sammen. Foto: PatrickKirkby.com
PatrickKirkby.com
Simon Hansen og byrådsmedlem Emma Holm er blevet kærester.
GULDBORGSUND: Forleden fik byrådet i Guldborgsund Kommune en lidt anderledes orientering, da borgmester Simon Hansen (S) under et lukket punkt kunne oplyse om, at han nu er kæreste med byrådsmedlem Emma Holm (K).
Normalt vil en borgmesters privatliv næppe påkalde sig sådan en orientering, men da Emma Holm også sidder i byrådet, blev meddelelsen givet for at sikre gennemsigtighed i de politiske processer i byrådet.
Simon Hansen bekræfter overfor Folketidende, at han og Emma Holm er kærester - og at det i øvrigt ikke er en hemmelighed for omverdenen - men derudover ønsker han ikke at kommentere forholdet yderligere.
38-årige Simon Hansen blev skilt sidste efterår og trådte i januar frem i Folketidende og fortalte om bruddet efter syv års ægteskab - og hvordan det medførte en strøm af rygter om hans privatliv.
Læs også: Borgmester forfulgt af rygter efter skilsmisse
Emma Holm studerer til daglig til socialrådgiver på Absalon i Nykøbing og blev valgt til byrådet for De Konservative ved kommunalvalget i 2021. Her overraskede Det Konservative Folkeparti ved at gå fra ingen til hele to mandater i byrådet. Og det andet mandat tilfaldt Emma Holm, der fik 247 personlige stemmer.
Det 24-årige byrådsmedlem sidder i Socialudvalget samt Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
Folketidende har også været i kontakt med Emma Holm, der bekræfter forholdet, men ikke har yderligere kommentarer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde