Overraskende lukning: Populær café i historisk hus lukker ned
Indehaveren må lukke den ellers populære cafe. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Higgledy Piggledy's café lukker nu ned efter et år i Czarens Hus. Udmeldingen kommer som en overraskelse, da stedet har været godt besøgt.
NYKØBING: 23. december blev sidste åbningsdag i Higgledy Piggledys' Tea Room i det gamle Czarens Hus, hvor indehaver Alka-Lea Margerison og hendes datter Nastasha i et år har serveret britiske kager og sandwiches til et stort antal gæster.
Selvom vi ikke ved, hvad fremtiden bringer, så føler vi, at det her er et farvel for nu og ikke for evigt.
Alka -Lea Margerison
Men nu står hun foran en stor operation i sin ankel, der kræver en længere periode, hvor hun skal holde sig i ro. Og derfor melder hun ud, at caféen vil blive lukket. Beslutningen har dog ikke været let, lyder det i en besked på Facebook.
- Selvom vi ikke ved, hvad fremtiden bringer, så føler vi, at det her er et farvel for nu og ikke for evigt. Men Alka-Lea har brug for tid til at fokusere på sit helbred og forhåbentlig komme godt og hurtigt igennem operationen.
Helt udramatisk
Ulla Schaltz, der er direktør for Museum Lolland-Falster, som ejer Czarens Hus, forklarer, at meldingen om at lukke ned er foregået fuldstændig udramatisk. I et håb om, at Alka-Lea Margerison kommer stærkt tilbage efter sin operation, vælger hun også at forholde sig i ro i forhold til en eventuel ny lejer.
- Jeg farer ikke ud med bål og brand for at få stedet lejet ud igen. Men nu er der varme i huset, og folk er blevet mere vant til at komme der. Så hvis nogen har lyst til at bruge det eller har en god idé, er man velkommen til at melde sig. Vi overvejer selv at bruge det til formidling i en periode, siger hun.
Siger et stort tak
Det er samtidig hendes opfattelse, at gæsterne har været glade for Higgledy Piggledy's Tea Room og bakket op ved at besøget stedet og drikke sin eftermiddagste der.
Der er også håb for de kunder, som har fået en ny favoritte på stedet, skriver Alka-Lea Margerison.
- Vi vil gerne sige et kæmpe stort tak til loyale stamkunder og øvrige gæster, der har besøgt os i løbet af året. Vi er dybt taknemmelige for jeres støtte, og har I fået en favorit-te, skal I ikke bekymre jer. Vi laver vores hjemmeside om til en web shop, hvor I i mellemtiden kan købe teen og få den sendt hjem.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker