På sejltur med Ida og Ældre Sagen

Offentliggjort Sidst opdateret

Allerede for nogle måneder siden, nærmere bestemt den 31. maj skulle Ældre Sagen i Nørre Alslev have været på sejltur med færgen Ida. Det havde været flot vejr hele dagen, men da nogle forventningsfulde mennesker stod på kajen i Stubbekøbing, blev det pludselig overskyet, og det blæste op. Inden de fik set sig om begyndte det at regne. Således at Ældre Sagen desværre blev nødt til at aflyse turen. Derefter kørte alle sammen til Dagcentret i Nørre Alslev, hvor de spiste deres medbragte mad , og hyggede sig et par timer. Nu er det altså blevet tid igen. Vi håber på godt vejr tirsdag den 23. august, så turen kan gennemføres. Der er guide om bord, som vil fortælle, om det der passeres. Forhåbentlig vil mange melde sig til denne dejlige tur.