Påbud til privatskole i sag om mobning: - Vi har lært sindssygt meget

IDESTRUP: "X har beskrevet, hvordan hun følte sig udstillet og nedgjort af en lærer, ligesom x blev nægtet at gå ud fra klassen, selvom det var en aftale, x havde.....har endvidere beskrevet, at hun følte læreren gjorde meget forskel på hende og hendes klassekammerater. Blandt andet ville læreren ikke hjælpe og sagde, at x kunne høre efter, hvad der blev sagt første gang". 

Beskrivelsen stammer fra en afgørelse fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Den er givet til Idestrup Skole og handler om situation i sjette klasse for snart et år siden.

I forbindelse med sagen har forældrene til den omtalte elev klaget og i maj måned udløste det et påbud til skolens bestyrelse. Ledelsen skulle have undersøgt, om der rent faktisk foregik mobning, fastslår påbuddet.

Over grænsen

Eleven er ikke længere tilknyttet Idestrup Privatskole. De konkrete forhold omkring det, kan skoleleder Annika Bramming ikke gå ind i.

- Til det kan jeg kun sige, at når vi ophører et samarbejde med en familie, er det fordi man er gået over grænsen for ordentlighed og dialog. Den gensidige tillid er brudt, og vi oplever ikke, at man kan komme videre.

Men påbuddet til skolen, kan skolelederen godt tale om.

- Vi har taget påbuddet til efterretning og haft en god dialog med DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø, red.) undervejs.

Hvorfor foretog I ikke den undersøgelse, påbuddet siger I skulle?

- Det gjorde vi egentlig også, men den undersøgelse, vi foretog, var ikke tilstrækkelig. Dengang håndterede vi sagen ud fra den daværende antimobbestrategi, og den har vi i forbindelse med påbuddet også revideret. Vores undersøgelse tog udgangspunkt i den nationale trivselsundersøgelse. Vi kunne godt få klassens data ud, men det var ikke specifikt nok, har vi sidenhen erfaret. Hvilke spørgsmål er det så, man skal stille børn i den alder uden at lægge ord i munden på dem? Med støtte fra DCUM fik vi udarbejdet 10-12 specifikke spørgsmål, som vi kan bruge, hvis man har en antagelse om, at der er tale om mobning. Nu har vi det simpelthen på lager, lyder det.

Fra individ til fællesskab

I afgørelsen indskærpes det, at skoler skal handle, allerede inden der er tale om mobning, og på Idestrup Skole har de et mål om at være mobbefri.

- Det er man jo ikke, hvis blot én føler det anderledes, men derfor mener jeg stadig godt, man kan arbejde hen imod det. Vi troede, vi havde en god strategi imod mobning, men af den her proces omkring påbuddet har vi lært sindssygt meget. I vores tidligere mobbestrategi var det individet i fokus, men man er blevet meget klogere sidenhen. I dag ved vi med afsæt i forskning, at det er fællesskabets ansvar, hvis der er mobning - ikke kun i klassen men også blandt forældre. Man kan sagtens have et artigt barn og stadig godt spørge sig selv, hvad man så kan bidrage med, mener hun.

Burde I ikke kende til den nyeste forskning på området?

-Det kan man mene. Men vi syntes, vi havde en plan, der virkede, og som vi havde succes med. Vi har ikke haft en udfordring med det og derfor ikke haft opsøgt nyeste viden.

I får også kritik for ikke at anonymisere eleverne tilstrækkeligt. Har I ændret noget der?

- Ja i dag fungerer det sådan, hvis vi skal undersøge om der er mobning, sendes læreren sendes ud af klasselokalet, og så er der mig og en it-mand, der står for undersøgelsen, som eleverne deltager anonymt i.

Hvad har I ellers lært af det her?

- At vi skal være langt hurtigere. Hvis bare én i en klasse føler sig mobbet eller udenfor, går vi ind og handler på det.

Påbuddet blev udstedt til Idestrup Privatskole 17. maj. Siden er antimobbestrategien ændret og påbuddet ophævet igen 21. juni. Det skete med den konklusion, at man ikke fandt, at der var tale om mobning på tidspunktet for undersøgelsen.