Papegøje involveret: Gjorde større hashfund et usædvanligt sted
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Toldstyrelsen undersøgte onsdag eftermiddag en bus i Nørre Alslev. Det førte til et større hashfund et lidt usædvanligt sted.
En grøn papegøje i en transportkasse tiltrak sig stor opmærksomhed fra en af Toldstyrelsens narkohunde, da styrelsen på Toldcentret ved Nørre Alslev onsdag eftermiddag undersøgte en bus, som kort forinden var ankommet fra Tyskland.
Hundens interesse skyldtes dog næppe, at den ville hilse på papegøjen. For ved nærmere eftersyn dukkede der næsten 202 gram hash op under bunden af kassen.
Det var en af bussens passagerer - en 30-årig mand fra København - som havde transportkassen med. Han blev anholdt og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev løsladt igen først på aftenen efter endt afhøring, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker