Par anholdt i Guldborg for røveri

En 35-årig kvinde og hendes 37-årige kæreste blev i går eftermiddag anholdt på en campingplads i Guldborg. Parret sigtes for at stå bag et røverisk overfald mod en 59-årig mand i Vordingborg. Det skriver TV2 Øst på deres hjemmeside.

Sammen med en tredje person opsøgte parret den 59-årige i hans hjem i tirsdags, fordi de mente, at en kvinde, som de ledte efter, opholdt sig hos ham. Da det viste sig ikke at være tilfældet, blev manden skubbet ind i huset, blev tæsket og fik sat en kniv for struben.

Derefter stak de tre af med to bærbare computere, et tv og en lighter, oplyser TV2 Øst. De to anholdte vil her til formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, oplyser politiet.


Et kærestepar, som i tirsdags begik røveri mod en mand i Vordingborg, er blevet anholdt på en campingplads i Guldborg.

Offentliggjort Sidst opdateret