Dagen før juleaften var der særligt travlt på banegårdspladsen i Nykøbing. Biler, busser og taxier snor sig omkring hinanden og har svært ved at finde steder at parkere. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Pladsen foran stationen i Nykøbing er trang, hvis alle bilister insisterer på at parkere i flere lag eller på de pladser, der er forbeholdt busser og taxier, lyder det fra en chauffør.
NYKØBING: Jan Lybkjær ser det meget ofte. Hver fredag eftermiddag, eller i dagene op til helligdage og ferier, er der bogstaveligt talt trængsel og alarm på banegårdspladsen i Nykøbing.
Biler med gode intentioner om at gøre modtagelsen af sine kære så let som mulig parkerer på de båse, der er afmærket til busser og taxier. Og skulle båsene allerede være optaget af de køretøjer, de er tiltænkt, parkerer de gerne i anden række.
Nogle gange er det så slemt, at man ikke kan komme ind på pladsen overhovedet. Og så holder vi i en én lang kø. For nylig var der så proppet, at trafikken gik i stå.
Jan Lybkjær, taxichauffør
- Vi oplever det næsten dagligt, men det er værst op til højtider og om eftermiddagen mellem 15.00 og 18.00, forklarer han, der selv kører taxi.
- Nogle gange er det så slemt, at man ikke kan komme ind på pladsen overhovedet. Og så holder vi i en én lang kø. For nylig var der så proppet, at trafikken gik i stå, tilføjer han.
Bilerne til højre har her lånt bussens holdeplads. PrivatfotoPrivat
Er toget forsinket, er den helt gal.
Annonce
- For bilisterne kommer jo til tiden, siger han med et skævt smil.
Svært for busserne
Det er ikke kun taxichaufførerne, der er udfordret af situationen. Også buschaufførerne har svære vilkår, oplevede en passager for nyligt.
På grund af sit job ønsker han ikke at stå frem med navn, men hans identitet er redaktionen bekendt.
- Det er ret tydeligt, at buschaufførerne har svært ved at komme rundt med en 12 meter lang bus, når biler holder i flere lag på pladsen, forklarer han, der især oplever chaufførernes udfordringer på de mørke vinterdage.
- Hvis jeg var buschauffør, ville jeg være nervøs for at komme til at lave skader på bilerne. De har styr på bussen, men det er helt tydeligt svært for dem at orientere sig, når det er mørkt, og der holder bilister på steder, hvor de ikke må holde.
Kan ikke komme ud
Han tilføjer, at han har en stor forståelse for, at bilisterne gerne vil hente familie eller venner fra toget. Men det undrer ham, at de ikke respekterer skiltene om standsning forbudt, som Guldborgsund Kommune har sat op for ganske nyligt.
Her har ejerne af flere biler og en lastbil parkeret deres køretøjer ulovligt og stået ud for at hente pårørende på stationen. PrivatfotoPrivat
Heller ikke Jan Lybkjær oplever, at de nye skilte har den store effekt. Det har dog hjulpet en smule, at taxichaufførerne har fået tre holdepladser.
- Men det er ikke altid, at vi overhovedet kan komme ind på vores holdepladser. Lykkes det os, og vi skal af sted med en passager, er det heller ikke garanteret, at vi kan komme ud igen. I stedet må vi holde og vente midt på pladsen med alle de andre. Og vi kan først komme videre, når de forreste biler kører.
Annonce
Han tilføjer, at der er lavet parkeringspladser til stationen ved Godsbanevej 9, hvis det ikke lykkes at finde en plads på den modsatte side af Brovejen ved Guldborgsund Frivilligcenter.
Seneste artikler
Udbrændt: - Pludselig stod den bare i flammer
Guldborgsundlisten har fået ekstra tid i partistøtte-sag
Susie Jessen: Mange gode løfter, men hvor er finansieringen?
Knuth: Lars Løkke har svigtet borgerlige vælgere
Spøgelsesbilist på motorvejen: Lastbil kørte mod færdselsretningen
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Spor blokeret på motorvej
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Maribo loppemarked mister lokaler og kan lukke