PARKERINGSVAGT ANHOLDT

Arkivfoto: Anders Knudsen

En bilist var så utilfreds med en parkeringsbøde, at han foretog en civil anholdelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 50-årig mand fra Eskilstrup blev lørdag formiddag så frustreret over at have fået en parkeringsafgift på parkeringspladsen bag H&M i Tværgade i Nykøbing, at han skubbede parkeringsvagten med begge hænder i brystet.

Lokalpolitiet oplyser, at den 50-årige foretog en civil anholdelse af parkeringsvagten med begrundelsen, at parkeringsvagten havde udstedt en parkeringsbøde på ulovligt grundlag.

Politiet blev tilkaldt, og den 50-årige blev anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.